Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
3 resultater
skrolle,3
III. skrolle, v. [ˈsgrωlə] (ogs. (tidligere) skrevet skrolde (Thorsen.171. jf. MDL.502. VSO.VI.444) ell. skraalle (Harboe.MarO.368. OpfB.1II.532. IdrætsB.I.375). – nu næppe br. skrulle. MDL.502 (u. skrylde). jf.: skrolle, udtales sædv: skrulle. CollO.). -ede. (ænyd. skrolde, no. skrolle; vel sideform til no. dial. skolla, fylde meget, sv. dial. skolla, skulla, fortone sig, skifte (farve), flimre olgn., oldn. skolla, hvorom se skylle; jf. skrylle og skylle i lign. bet.; sml. I. Skrolle) 1) (nu sj. i alm. rigsspr., jf. “Dagl. Tale.” MO.) optage megen plads, fylde meget, især: uden at have en tilsvarende vægt; tegne sig stort og vældigt, rage højt op (mod himlen), især: (p. gr. af synsbedrag, øjenforblændelse, luftens beskaffenhed olgn.) tage sig større ell. højere ud, end det egl. er; ofte (sømandsudtryk, gldgs.) om fartøj ell. landstrækning (set fra søen). Amberg. *Finnen (dvs.: et finsk skib) derhenne, | Skjøndt den er bygget af Fyrr, skroller dog altid endeel. Meisling.B.36. (skibet) blev endog antaget for en Tredækker, da det var malet med 3 brede Gange og skraallede høit paa Vandet. ArchivSøvæsen.XII.184. Det er ikke saameget som det skroller til. VSO. Havet siges i Vensyssel: At skrolde, naar det, formedelst Straalebrækningen synes høiere, end det virkeligt er. smst. IdrætsB.I. 375. Feilb.   i forb. skrolle op. Cit.ca.1750. (NkS8°183b.[110]). om fartøj: ligge højt paa vandet. OrdbS. 2) i videre anv., dels (dial.) om ting: falde stærkt i øjnene p. gr. af skrigende farver. Feilb. dels (nu næppe br.) om ord, udtalelser olgn.: tage sig ud, lyde paa en vis maade, især: tage sig ud af mere, end de egl. indeholder. Vi have . . erhvervet os en stor Færdighed i at sige hinanden smukke Ting . . Complimenten skroller endnu bedre i det Latinske. Men vi tør ikke anføre det Latinske af Frygt for Realisterne. NCØst.Materialier.(1836).681. Var jeg kommen til at gjentage min Udgave (dvs.: af Schack Staffeldts digte) i en modnere Alder, vilde jeg have . . reduceret og sammentrængt de vidtløftige og skrollende Anmærkninger. Lieb.O.35.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 19, udkommet 1940.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
skrolle,4
  IV. skrolle, v. [ˈsgrωlə] -ede. (no. dial. skrolla, isl. skrolla; besl. m. no. dial. skrella, se III. skralde; jf. II. skraale; dial. (ell. som laan fra no.)) frembringe en høj, skingrende lyd; skrige; ogs.: larme; støje. “Hvad var det forresten for en Latter, der kom oppe fra Brinkerne?” . . “Aa, det er nogen Dyr, der skroller.” JV Jens.FD.94. Feilb. (skrulle. se ndf.). ældre: Rossing sang Recitativet, med en vaklende, trillende/skrullende, affekteret og tyskagtig Stemme. Rask.Br.I.87 (år 1812 ).   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 19, udkommet 1940.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
skrollet
skrollet, skrolsk, se u. I. Skrulle.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 19, udkommet 1940.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag