skak-mat, adj. [ˈsgag- ell. ((nu) især i bet. 2(2)) ˈʃag-] (ty. schachmatt; se IV. mat; jf. I. Skak 2 og III. sjak   især i forb. gøre, sætte en skakmat uden tydelig forskel ml. substantivisk brug (m. hensobj.; jf. I. Skak 2) og adjektivisk brug (m. ubøjet adj.); se bet. 1 (slutn.) og 2.1) 1) i skakspil: gøre, sætte (en) skakmat, være, blive skakmat olgn., gøre, være osv. skak og mat. Moth.S229. Skak.(1773).44. blive Schach Matt. Spillebog. (1786).192. Bliver der budt Kongen et Skak, som han ikke kan dække sig for . . saa er han Skakmat eller Mat. Skak.(1916).17. (jf. bet. 2.1) i sammenligning: *aldrig Mester har i Skakspil Lycken hat, | Hun (dvs.: lykken) i een Time giør os femten gang Skackmat. LTid.1728.614. naar Modstanderen mindst venter det, sætte (de) ham Schakmat. PalM. KH.67. 2) overf.    2.1) gøre, sætte (en) skakmat, bringe (en) alvorligt i knibe; “sætte til vægs”. *De Iøder (vilde) giøre os Schack-math (dvs.: i en træfning). Cit.beg. 18.aarh.(Thott8°469.283). VSO. det at have læst en Bog . . de andre ikke kender, berettiger ikke til moralsk Overtag en hel Aften. Jeg har oplevet . . at blive sat skakmat af en Mand, der havde læst “Wilhelm Meister”. JacPaludan.(Pol.¹⁵/₇1934.10.sp.2).    2.2) (talespr., nu i rigsspr. l. br., gldgs.) i høj grad udmattet, mat (af anstrengelse, sygdom olgn.); ogs.: temmelig mat; sløj. Leth.(1800). Man bli'r skakmat af den Festivéren. Bang.SE. 211. alle Hestene er komne til at se noget skakmatte ud i denne Tid. Hus ogHjem.1912. 602.sp.1. Ofte fortsættes Kampen (mellem kronhjortene) i Timevis uafgjort, indtil den ene Part maa trække sig tilbage, fuldstændig skakmat. Brehm.DL.³III,3.105. sjakmat: Jesp.(GadsMag.1906/7.588). UfF.(Fyn). jf.: den Sjakmathed i alle Nerver og Sanser der var en rimelig Følge af de foregaaende Døgns Aarvaagenhed. AKohl.MP.III.327. Pol.⁷/₄1907.7.