I. Sise, en. [ˈsi·sə] (ogs. skrevet Cise. Gram.(KSelskSkr.IV.289). VSO.I.22. MO. I.303. – sjældnere Zise. jf. MO.I.303 samt Zisemester. DL.4–2–20. – sj. Sis. Leth. (1800).151). flt. (l. br., jf. “ud. pl.” MO.) -r. (ænyd. si(i)se ofl., glda. cise (KbhDipl.I.166), mnt. sise (nht. zi(e)se, zeise); af mlat. accisia, se Accise   foræld., i ældre tid som en mere dagl., folkelig form, jf. VSO.I.22. MO.I.303. MHamm.FO.I.118) accise; konsumption(s-afgift). (hamborgernes) u-maadelige Forhøyelser i Told, Sise og Licent-Penge. Slange.ChrIV.696. han (maatte) give 12 ß i Cise. PalM.IL.II.709. Dagbl.²⁴/₉1884. 2.sp.6. billedl.: *Med Poeter er det værst at holde Control: | Naar de høre om aandelig Cise og Told, | Er det fast som man stak dem en Brand i Næsen. Ing.EF.III.3.

II. sise, v. [ˈsi·sə] (ogs. skrevet cise. VSO.I. 565. MO.I.303). -ede ell. (nu næppe br.) -te (jf. Moth.S208). (ænyd. zise (GDLove.IV. 130var.), (vbs.) siszing (KbhDipl.I.301), jf. ænyd. sitze, lægge accise paa (Kalk.III.730); til I. Sise; foræld.) betale accise (af). Moth. S208. cise et Lispund Smør. MO.I.303. Betjenten kom ud og spurgte Bonden: Har Du noget at cise? PalM.IL.II.708.   sise ind, betale accise for at indføre varer (i en by). Moth.S208. VSO.I.565. jf. indcise.smst.

I. sejse, v. [ˈsaisə] († sise. Moth.S208. VSO.VI.243). -ede. vbs. -(n)ing (se Sejsing). (vist fra holl. seizen, jf. eng. seize, ty. seisen; af fr. saisir, gribe, mlat. sacire; oprindelse uvis)  ved bændsler sammenføje to tove (ell. to parter af samme tov); forene med sejsereb. Naar der skal vindes op, skal han (som tovene er betroet) fordeele Folkene til at sejse, paa det at de i Tide sejse op og af. SøkrigsA.(1752).§456. Seis! Commandoord til Skibs. VSO. Naar man er klar, gives Sejlet op igen, hvorefter Givtovene fanges sammen (sejses) ved underste Givtovsblok. Bardenfl. Søm.II.6. EWessel.Orlogsminder.(1926).29.   i forb. m. adv. ell. præp. sejse ˈaf, løse op for en bændsling, der sammenholder to tove. SøkrigsA.(1752).§456 (se ovenfor l. 4). Kusk Jens.Søm.10. jf.: Seise af Touget. At aftage de Bændsler (Seisinger), hvormed Ankertouget var befæstet til Kabelaringen. Harboe. MarO. sejse op, opsejse; sejse paa. Søkrigs A.(1752).§456 (se ovf. l. 4). OrdbS.(bornh.). sejse ˈpaa ell. sejse paa et tov, lægge sejsereb, bændsel paa. SøLex.(1808). Sal.²XXI. 189. sejse sammen, forbinde med sejsereb. Scheller.MarO.

Sise, sise- i ssgr. (foræld.) til I. Sise (ell. II. sise): accise-; konsum(p)tions-.

III. sise, v. se I. sejse.