sensitiv, adj. (fra fr. sensitif, af mlat. sensitivus; jf. sensibel 2).
1) (jf. sanselig 2, sensorisk S; fysiol., med.) som er udstyret med sanser; som vedrører sansernes virksomhed. JBaden.FrO. de sensitive Celler (“Følecellerne”), der er i Stand til at modtage Indtryk fra Dyrets Omgivelser og videresende saadanne Indtryk til det indre. Frem.B.I.(1924-25).630. En nervebane, der fører indtryk til centralnervesystemet, kaldes ofte sensitiv mods. motorisk. NySal.(jf. sensibel 2.1 slutn.).
2) (litt.) som (let) reagerer, er (meget) modtagelig over for fysiske ell. (især) åndelige påvirkninger; følsom; fintmærkende. sensitiv .. begavet med Sandser, pirrelig, følenær, følsom; sandselig; Sensitive .. Benævnelser paa adskillige meget pirrelige Planter, der trækker sig sammen ved Berøring. Meyer.¹(1837). Vi finder hos Olaf Rude det samme fine sensitive Studium, den samme artistiske Fordybelse i Fænomenernes ulegemlige Verden .. som hos Købke. Tilsk.1929.I.202. Nerverne skal være sensitive som de fineste Antenner overfor alle menneskelige Rørelser, og samtidig fuldkommen ufølsomme overfor de frygteligste Chock. SvBorberg.Forspillet.(1937).27. Han har altid været et udtalt sensitivt (følsomt) Menneske, som ved større ydre, personlige Paavirkninger (Sygdom i Familien eller lignende) kunde slaas ud, psykisk. JørgenTrolle.Procedure i Straffesager.(1951).76.