sajgre, v. se sejgre.

sejgre, v. [ˈsairə] (ogs. sajgre. Larsen. Suenson.B.¹(1911).192. segre. OpfB.¹V.180. Thaulow.MO.73.486). -ede. vbs. -ing (Brünnich.M.234. Hannover.Tekn.34. jf. Saigning, Saigering. NordConvLex.V.160). (fra ty. seigern (saigern); til ty. seiger, se III. sej; ⚙) 1) (bjergv.) udskille metaller med forsk. smeltepunkt fra hinanden ved delvis, langsom smeltning; navnlig: udskille sølv fra kobber. vAph. Chym.III.285. den rene lætsmeltende Malm seygres fra Steenarten. Brünnich.M.284. Opf B.²III.192.   hertil Sejgrings-herd (Segringsherd. OpfB.¹V.180), -ovn (smst.170), -stykke (sølvholdigt stykke kobbererts, der er tilsat bly. VSO.). 2) intr., om smeltet metal: størkne saaledes, at de tungere dele synker ned. Sal.²XXI.180.