† saar-gøre, v. (saare-. Reiser.III.26.460). vbs. -else (Rostgaard.Lex.S 5b. vAph.(1764).561). (glda. sa(a)rgiøre; til gøre saar, se u. II. saar 1) d. s. s. I. saare 1. de undflydde nøgne og saargiorte (1819: saarede). ApG.19.16(Chr.VI). han saargjør (1931: saarer) og hans Hænder læge. Job.5.18. Pamela.I.377. (han havde) saargjort en Kannik. CBernh.IV.404.   billedl. (jf. I. saare 1.2). Ikke dend bare Anklage i sig selv, men dend derudinden sig befindende Sandhed er mægtig til at saargiøre. LTid.1731.162. Enkers saargiorte Bryst. Ew.(1914).II.79. (digte) lemlæstede, saargiorte eller værkbrudne ved en . . fordærvet Sprogform. Molb.BlS.2Saml. III.303.