sødne, v. [ˈsøðnə] -ede. vbs. jf. Sødning u. I. søde. (eng. sweeten; afl. af II. sød; jf. II. sødme; l. br.) gøre sød(ere). den bedste Asmannshäuser (kom han) Honning i – “for at sødne det sure Kram”, sagde han! Baud.Novelletter.(1887).46. *en Tordensky . . har sødnet Roernes Safter. OlafHans.ND. 10.   overf. Thaar.ES.456 (se u. II. sødme 2).