romantisk, adj. [roˈman'tisg] intk. og og adv. d. s. ell. (sj.) -t (Sibb.II.127); komp. (sj.) -ere (Heib.Poet.VI.90). (ty. romantisch, eng. romantic, fr. romantique; vistnok dannet i England i midten af 17. aarh. af eng. roma(u)nt (fra oldfr. romant, oblik. til romanz, se Roman, Romance); jf. romansk; især  ell. æstet., filos.) egl. (jf. romansk 3): som forekommer i ell. minder om en roman; romanagtig; spec.: som er egenartet, storslaaet, stærkt afvigende fra det hverdagslige, og som derfor forekommer uvirkeligt, overspændt, fantastisk; siden beg. af 19. aarh. (under indflydelse af den tyske romantik) med indskrænket bet.: som forekommer i, vedrører ell. minder om den paa romansk folkesprog forfattede middelalderlige ridderdigtning; senere (som adj. til Romantik ell. Romantiker) med mindre udpræget bet.: som vedrører, tilhører ell. minder om romantikken ell. romantikerne; som er præget af et (virkelighedsfjernt) fantasi- og drømmeliv ell. af stærke, uhemmede lidenskaber; navnlig i flg. anv.: 1) om tildragelse, oplevelse, handling ell. (jf. bet. 2-3) ytring, følelse, forestilling osv. Ew.(1914).III.242. Det er overspendt og romantisk Nidkierhed for Nordens Ære, naar man vil giøre det til Vuggelandet for vor Art. Rothe.EuropasLehnsvæsen. (1783).109. noget ret Romantisk, næmlig: godt organiserede Røverbander. Blich. (1920).XXVIII.73. den romantiske Kjærlighed. Kierk.II.18. Naar saa Folk toge hjem igjen, sagde de, at det havde været saa romantisk, og det betyder Noget ganske udenfor Thevand.HCAnd.(1919).II.153. Alle var tilbøjelige til at lægge et romantisk Skær over denne ensomme Mands Tilværelse. Søiberg.HK.24. 2) (jf. romansk 3.4) om (vildt og storslaaet ell. idyllisk og smilende) landskab, lokalitet osv. ell. (jf. bet. 1 og 3) om (af et saadant landskab fremkaldt) naturindtryk, naturfølelse, naturbeskrivelse. Mod Qvistrum møder en biergrig Egn, som alt mere interesserer, og ved Qvistrum Broe bliver ret romantisk. OFMüll. Reiseigiennem Ovre - Tillemarken.(1778).98. Udsigten fra et Vertshuus i Zürich, das Schwerdt, er fortryllende romantisk. FrSneed.I.196. et lidet Giæstgiver-Sted, som ligger ved Søen i en romantisk skiøn Egn. Rahb.(RahbeksUngdomskærlighed.(1911).92). *Han var saa hed, hun var saa varm, | Hun støtted ømt sig ved hans Arm: | Her var dog saa romantisk. | Her var saa skjønt i Maaneskjær. Drachm.D.87. VilhAnd.Litt.II.743. jf. bet. 3: Veed De, hvad et romantiskt Indtryk er? . . det bestaaer i, at bag ved Det, vi see, er en usynlig Storhed eller et usynligt Dyb, som lader os ane sin Nærværelse, ja føle den i os og om os. Sibb.II.127.  3) om digtning, kunst(værk), aandsretning ell. (jf. bet. 4) digter, kunstner, skribent. *Naar (skiønt af Sandhed ført) romantisk Pen beskriver | Den Høi jeg hviler paa, den sivbegroede Øe. Storm.SD.59. Hardenberg (begyndte) en romantisk poetisk Bane, der . . gaaer høit over (Schlegels og Tiecks). Bagges.DV.²IX.13. Steffens.108. Oehl.EwS. II.146. Den romantiske Skole i Tydskland. Brandes.(bogtitel.1873). det romantiske ved os er, at vi stadig gør æstetikerne til dommere i vore livsspørgsmaal. EdvLehm.Romantik og kristen dom.(1910).15. de saakaldte romantiske Sagaer. Rubow.SP.32.   ofte i titler paa digte, fortællinger osv. (fra 1. halvdel af 19. aarh.). Erik og Roller. Romantisk Fortælling. Oehl.(bogtitel.1802). Valdemar Atterdag, et romantisk Digt. Hauch. LDR.139. Romantisk Digtning fra Middelalderen. Brandt.(bogtitel.1869-1877).   ♫ om musik: som (ved særprægede klanglige og melodiske virkemidler) giver udtryk for og søger at fremkalde bestemte følelser, stemninger ell. fantasier (og hvor til gengæld den formelle opbygning er simplere ell. mindre regelmæssigt gennemført); spec. om musik af en række komponister fra 19. aarh. (i modsætn. til den ældre, “klassiske”, og den moderne musik). HPanumB.ML.589. † om ukunstlet (til en romance (2) passende) foredrag af musik: MusikL.(1801).212. 4) om person: sværmerisk; poetisk anlagt; ogs. (lidt nedsæt.): overspændt; virkelighedsfjern; undertiden: som har (haft) en mærkelig skæbne. *“(Miss Harriet) er romantisk, skriver Lorden mig. | Hvad er romantisk egentlig?” – “Romansk! . . Hun ynder, hvad i denne Verden | Er usædvanligt – stort . . | Nu har hun i Avisen ofte læst | Om Eders Heltegierning.” – “Er Avisen | Da en Roman?” . . | “Hvad i Romaner kun opdigtet blev, | Har I giort virkeligt.” Oehl.T. (1833).12. i sin Mands Præstehabit døbte (præstekonen) det romantiske Barn (dvs.: et barn, hvis hele afstamning var omgivet med mystik). NBlich.(Læsefrugter.XXVI.(1824). 425). Vel var (nordslesvigerne) danske, men ingenlunde saa romantisk anlagte, at de kunde ønske at forsvinde i Nationen som Aaen i Havet. PLaurids.S.VII.93. jf.: (vognens) yderlige Smalhed gjorde det nødvendigt, at Grevinden halvt maatte sidde paa mit Skjød, og Halmviskens Gliden, at jeg maatte slynge min højre Arm om hende. Jeg gad seet det tørre Væsen, som havde saa lidet Romantiskhed og Forfængelighed, at det kunde . . ønske sig slig en Situation forandret. Bagges.(ABagges.JB.I.96; skrevet 1787).   (jf. u. romansk 3.2 slutn.) † affekteret; koket. Leth.(1800).3 romantisk ironi, (efter ty. romantische ironie; æstet.) ironi som afspejling af romantikkens ideer om jegets almagt og digterens (geniets) suverænitet, fx i form af illusionsbrud og stilblanding. den berygtede romantiske Ironi i Kunsten, for hvilken Alt paa een Gang er Alvor og Spøg, og der som evig Selvparodi, som forstyrrende Leg med Illusionen, der snart ophæves, snart paany forsøges tilvejebragt, i mange af Romantikernes Yndlingsværker tilintetgør enhver ren Virkning. Cit.1873.(Brandes.IV.231).