ren-va(d)ske, v. [III.2.1] vbs. -ning (Larsen.). (jf. -to) vaske ren; især i part. renvasket (som intk. ogs. rentvasket. Drachm.KK.22) brugt som adj. VVed.BB.298. JVJens.D.108.   uegl. Skrifter, der (var) “renvaskede” og karakterløse. Aarbog for Bogvenner.191789. især (jf. III. ren 4.1, 5.1; spøg., nedsæt.) om person: som helt, fuldt ud (paa en uselvstændig maade) slutter sig til et parti(standpunkt) olgn. Sv La.(Pol.⁵/₉1920.6.sp.1). smst.²⁴/₁₁1920.6.sp.5. (jf. hvidvaske S ) billedl., m.h.t. person: rense (2.2). (politikeren) Shawcross advarer alvorligt mod at renvaske nazister. Socialdem.29/3 1951.1.sp.1.