rekreere, v. [rekr̥eˈe^?rə] præt. -ede ell. (nu sj.) -te. vbs. Rekreation (s. d.). (ty. rekreieren, fr. récréer; af lat. re-creare, egl.: genskabe (jf. kreere)) 1) (, nu l. br.) trans.: (gen)oplive; forfriske; vederkvæge; lade komme til kræfter. At recreere mine Syge . . var omtrent Alt, hvad jeg (dvs.: en skibschef) havde at tage vare. StBille. Gal.II.52.   især (jf. bet. 2) i forb. som rekreere sit sind (sindet), sin sjæl olgn. man søger Selskab . . for at recreere Sindet og unde Hiernen Pauser. Holb.Ep. II.91. (jeg) recreerede mit Sind med . . kortvillige Betragtninger. Chievitz.FG.41. 2) refl.: komme til kræfter, hvile sig, holde fri (efter anstrengelser, sindsbevægelser eller (nu især) sygdom). herberge, hvor de reysende pleyer at recreere sig. JacBircherod.R.54. (han vilde) opsætte Studierne indtil han var kommen hjem. Det kunde ogsaa være godt ret at rekreere sig, inden han for Alvor tog fat. Tops.I. 121. jf.: (han) kunde ikke rekreere sig fra (dvs.: komme sig af) den Forundring, hvori dette satte ham. Ørst.Br.I.115.