rast-løs, adj. (efter ty. rastlos; især ) som er i uafbrudt (lige ivrig) bevægelse ell. virksomhed; som aldrig hviler (raster); (nu) især m. bibet. af aandelig (nervøs) uro: som er uden rast ell. ro; hvileløs; (nervøst) urolig. Leth.(1800). *ingen Lyd af Folk, der rastløs virke. Hrz.IX.309. Kanariefuglens rastløse Hoppen. JPJac.II.87. saa rastløs og aandsfraværende som i denne Tid mindedes hun . . ikke at have set ham. Pont.HK.63.    (l. br.) om ting, der er i stadig (urolig) bevægelse. *Espen . . er din Kjærlighed liig; thi dens Moder er Uroe: | Rastløs den bæver ved Dagen, og bæver ved Natten.Ing.D.I.129. *Over hans Hoved jager | Skyen i rastløs Iil. Winth.Haandt.55. om ting. Tungen kan intet Menneske tæmme, rastløs og ond som den er (1907: det ustyrlige Onde) . Jac.3.8(1948).