penne-før, adj. (< MO.; dannet efter vaabenfør; jf. I. før 1 samt Pennefører, -føring, -førsel) i stand til at føre en pen, udtrykke sig skriftligt; skrivedygtig. de penneføre Mænd tabe Pennen af Forfærdelse over, hvad de vaabenføre gjøre. GabrielSibbern.Humanitet.(1857).133. (brevet) viser til fulde, at (Baggesen) er bleven pennefør paa ny. VilhAnd.Litt.II.789.