II. overvælde, v. [ˈωuərˌvæl'ə] (nu kun dial. overvælte. se u. bet. 2.6). -ede. vbs. -else (s. d.) ell. (sj.) -ning (vAph.(1764)), jf. II. -væld, I. -vælde. (ænyd. d. s., fsv. owirwälla; efter mnt. overwelden, jf. ty. überwältigen (se overvældige)   formen overvælte skyldes vistnok tilknytning til vælte, jf. u. indvælte 2.2) 1) (nu l. br.) i egl. bet.: ved anvendelse af vold, magt ell. (især) i kraft af sin overmagt, ved opbydelse af overlegne styrker olgn. faa i sin magt, blive herre over; overmande; undertvinge; undertiden ogs.: overfalde; øve vold mod. bliver nogen Usamdrægtig med een anden, og begærer Fred, og dog overvældis af den anden.DL.6–12–3. de havde overvældet (1871: bemægtiget sig) riger nær og fiern.1Makk.8.12(Chr.VI). om Nogen vilde overvælde ham, som er ene, kunde To staae ham imod. Præd.4.12. Hans Tienere fattedes . . ikke paa Mod og Troeskab at forsvare deres Herre, men de bleve overvældede af Almuen, og ihielslagne. Holb.DH.I.213. *jeg vil straffe den, som overvældet har, | Og tage dens Partie, som forurettet var. Graah.PT.II.54. Ikke Seiren, kun Eders Død, er Maalet. Kan de ikke overvinde, saa vil de overvælde Geerts Banemand. Sander.NEbb.99. Efter en rasende Modstand blev Hunden overvældet og dræbt. Ing.EM.III.211. Etlar.SB.230. paa Trællenes Toft, lavede man ogsaa til Festnadver. Man fik Knokkelsuppe og satte Kraft paa med Tudser og andet Krybendes fra Kæret, som man kunde overvælde. JVJens.CT.123. 2) videre anv. af bet. 1.    2.1) i al alm.: skaffe sig indflydelse, magt over; faa overtag over; faa i sin magt, under sin indflydelse (især ved stærk paavirkning, bearbejdning ell. ved overrumpling). (Jesus) helbredede Alle, som vare overvældede af Dievelen. ApG.10.38. de nye Medlemmer havde overvældet ham med forenet Stemmefleerhed. Høyen.(DUgeskr. III.203). Har jeg overvældet hende; har jeg gjort for stærkt et Indtryk? Kierk.VI. 198. skønt Ingen sagde det, og skønt den, der havde sagt det, vilde være bleven overvældet og trumfet ned, saa laa dog Følelsen af, at man var bleven tilbage . . paa Bunden af Sindene. Hørup.I.159. jf.: *Tænk dog paa, naar Dagen hælder, | Let os Natten overvælder (dvs.: overrasker, overrumpler). Timm.AS.19.    2.2) i forb. m. præp. med: overfalde, tildænge med noget; især: tildele, give, yde en noget i store mængder, i overmaal; overdænge; overøse (2.2). (han) overvældede med Confetti Enhver, som vovede at nærme sig. HCAnd.I.149. Baade Forældre, Søskende og Fætter Jørgen overvældede Thora med Spørgsmaal.Ing.EF.V. 94.   om uvenlig optræden, især udskældning olgn. den, som var overvældet enten med Skændsord, eller Trusel. DL.6–12–6. Du skal hade hende, og overvælde hende med Bebreidelser. Skuesp.V.271. Literatur-Tidenden og Athene, der hidtil have overvældet mig med Grovhed . . synes at ville vende Karret om og drukne mig i deres Roes. Grundtv.LSk.3.   om overstrømmende venlig behandling ell. optræden. alle de andre Damer omringede mig ligeledes og overveldede mig med tusende Gratulationer. Prahl.AH.I.141. (han) overvældede sin Kone med Kiærtegn, og mig med Taksigelser. Rahb.Fort.II.37. Dr. Winkel Horn har ogsaa overvældet mig med literær og personlig Velvilje. Schand.O.II.177. Kong Olaf – Du overvælder mig med Naade. Drachm.HV.79.    2.3) m. tings-subj.: ved sin overmægtige styrke, størrelse, mængde olgn. indvirke meget stærkt paa; paavirke i meget høj grad; gøre magtesløs, svag; betage, beherske helt; gøre sig til herre over; faa i sin magt. Jeg haver lov til alle ting, men jeg vil ikke overvældes (1819: lade mig beherske) af nogen ting. 1Cor.6.12 (Chr.VI). naar en blir overvældet af Vrede, skal hand tælle til tyve, imidlertid gaar ofte Vreden over. Holb.Kandst.II.2. Hun veed aldeles intet af alle de Ulykker, som overvælder mig. Skuesp.IX.438. saaledes overvældes vi af det Store . . i Herrens Gierninger. Basth.AaT.5. han blev ved mit uventede Besøg saa overrasket, næsten overvældet. HCAnd.XII.182. Aldrig har nogen fremmed By overvældet mig i den Grad som St. Petersborg . . naar man . . overvældes, ligger det i det enorme Terrain og i den kæmpemæssige Bygningsstil. Holst.IV.163. Jeg hører endnu min Broders . . fortvivlede Skrig naar Smerterne overvældede ham. Bergs.HI.295. overvældet (1819: betagen) af Søvnen. ApG.20.9 (1907). Stoffet overvælder mig. D&H. jf. bet. 2.4: Z. selv overvældedes af den stærke Tokaier, saa vi maatte bære ham som en Død igjennem Gaderne. Hauch.I.211. Holofernes var falden om paa sin Seng; thi Vinen havde aldeles overvældet ham (Chr. VI: hand var heel beskienkt med viin). Jud.13.3.    2.4) (nu l. br.) lægge en for tung byrde paa ell. anstrenge for haardt; overbebyrde; overlæsse; overanstrenge; udmatte. Men da jeg veed . . at han i Almindelighed med saa mange forskiellige Forretninger er overvældet. Stampe.I.375. da overvældedes han . . med Arbeider af mangehaande Slags. Mall.HG.39. overvælde Landet med Skatter og Paalæg. VSO. D&H.   (nu næppe br.) om legemlig udmattelse, overanstrengelse. i alle Bryst-Tilfælde, hvor . . Sliim, Vand eller Materie og Raadd overvælder Lungen. Aaskow.A.60. overvælde . . Maven. VSO.IV.M97. refl.: overvælde sig (med mad, drikke), spise, drikke for meget. Jeg er icke den Mand, der vil, at Giesterne skal overvælde sig i mit Huus, og dricke meer end de har got af. Holb.Jep.I.6. de havde saa stærkt overvældet sig, at de alle vare uden Sands. Wand.Mindesm.I.416. Claudius . . dagligen overvældende sig med Mad og Drikke. Mynst.Bispepr.(1850).7. Hauch.MfB.321.    2.5) (l. br.) m. h. t. emne, stof: kunne beherske; overkomme; magte. Den Vei, vore Historikere saaledes ere komne ind paa, er vistnok den rigtige . . fordi en enkelt Mand vanskeligt vilde have kunnet fremdrage og overvælde det hele nye Stof. CPalM.(VidSelskSkr.Hist.5R.II.240).     2.6) part. overvældende (nu kun dial. overvæltende(s). Levin. (“Den Udannede i Kbhvn.”). OrdbS.(Sjæll.)) brugt som adj.: som overvælder (2.3), helt betager, lammer en; meget ell. alt for kraftig, mægtig ell. stor; som findes til overmaal; overvættes. Det første Indtryk af ham er . . aldeles overvældende, hun bliver til slet Intet lige overfor ham. Kierk.I.185. (de nationalliberale) virkede ikke overvældende; paa langt nær ikke, som man kunde vente det af deres Ævner. Hørup.III.321. et Par mørke, overvældende store Øine. JFibiger.Liv.81. Paa Grund af overvældende Stof til dette Nummer maa Skakspalten udgaa. DagNyh.¹²/₂ 1933.17.sp.3.2.6 part. overvældende brugt som adj. (og adv.). (forstå) hvor overvældende stor hans Magt er i os (1907: hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os) , som tror. Ephes.1.19(1948).   

over-vælte, v. [-ˌvæl'də] vbs. -ning.1) [14.2] (nu næppe br.) vælte omkuld; især uegl., m. h. t. hærafdeling, der ved et (pludseligt, voldsomt) angreb oprives, “løbes over ende”, lider et totalt nederlag. de (brugte) Spydet mod Folkene af Garden, som stivfrosne . . hængende i Dynd og Mudder, overveltede af Storm og Snee, knap kunde røre dem. Molb.(Rahb.LB.I.102). Bataillonen . . blev overvæltet.MilConv.VII.507. i Skove (kan) gjøres en saa haardnakket Modstand, at kun en meget overlegen Modstander formaaer at overvælte dem (dvs.: et dygtigt infanteri). smst.438. 2) [15] (sj.) vælte ud over (og dække). det (bliver) nødvendigt at dæmpe de indre Sande først, dog kun i det Fald, at de ydre ikke ere saa . . store, at man maa befrygte deres Overvæltning over Landsandene inden disse blive dæmpede. Andres.Klitf.325. 3) [16.3-4]  m. h. t. forpligtelse, ansvar ell. (økonomisk) byrde: skyde fra sig og lægge over paa en anden. en Skat bæres af den, der udreder den, eller den overføres – overvæltes, som det almindelig udtrykkes – paa andre. EMeyer.Skatter.(1895).27. Hage.⁴109. Nationalbanken vil overvælte et Ansvar, der er dens alene, paa Politikerne. BerlTid.²³/₈ 1924.Aft.3.sp.1. store sociale Byrder overvæltes paa København. Pol.¹¹/₄1934.11.sp.2. 4) se u. II. overvælde (2.6).