over-trygle, v. [18.2] [-ˌtr̥yɋ'lə] (nu næppe br.) (ideligt, paagaaende) hjemsøge, overhænge med bønner, anmodninger. Moth.T197. Paa Gaderne maae (børn) ikke . . løbe, for at overtrygle Giennemreisende. Olufs.NyOec.I.88. jeg kjender Communer, hvor Fattigafgivten er liden i Forhold til de omgrændsende; men hvor disse og flere overtrygles af hiin Communes Fattige langt hyppigere og haardere end af deres egne. Blich.(1920).XXI.265. VSO. billedl.: Lotteri-Lysten havde nu saa meget formeret sig hos ham, at han heller sultede end lod nogen Lejlighed gaa forbi til at overtrygle Lykken. PAHeib.US.28.