over-skrævs, adv. [4.1] [ωuərˈsgræ^?vs, -ˈsgrɐ̤u's] († over skræv. Holb.UHH.III.2). (no. over skrevs; jf. skrævs over, paa skrævs (u. skrævs) samt no. omskrævs, umskrevs (vAph.(1772).III.636. Aasen.686); især dagl.) i forb. som sidde overskrævs (paa noget), sidde (paa noget) med et ben paa hver side; sidde som til hest. *Hesten, som var i Galop, | fik ikke Tid at holde op, | før Bjørnen med et vældigt Hop | alt sad den overskrævs paa Bagen.Kaalund. 123. (tømreren) sad overskrævs paa en Tagbjelke . . ifærd med at mejsle Huller til Spærene. Rørd.S.213. jf.: jeg (udbreder) min Kappe . . for at forsvinde med hende i Luften, i Tankens Flugt. Eller jeg tager hende ikke med, men sætter mig overskrævs paa en Tanke . . bliver usynlig for hende. Kierk.I.332.

Overskræv, et.
(hos sprogrensere) d.s.s. Enjambement S. et forfærdeligt overskræv (enjambement) mellem de to linier. MKrist.(DSt.1915.152).