over-pudre, v. [15] [-ˌpuð'rə] vbs. -ing (LandbO. III.848). (jf. bepudre samt ty. überpudern; især fagl.) overdrysse, -hælde med pudder, fint støv olgn.; pudre over. Bajaz havde undertiden sin Glæde af, som ved en Uforsigtighed, at komme til at overpudre ham. Ing.EF.II.242. Angantyr . . river sin Faders Askekrukke ned, og staaer overpuddret med dens hvide Støv. Heib.Pros.III. 265. Pudring (Overpudring) med støvformede Kemikalier anvendes til Bekæmpelse af visse Plantesygdomme. LandbO. III.848.   i sammenligninger ell. billedl. man (hører) intet, uden en Storm - Vind af Sukke (dvs.: fra en forelsket mand) . . Ach dersom min Lidelse – og siden overpudrer man det alt sammen med en Smule Fortvivlelse. Eilsch.F.12. den rødlige Kolorit . . er bleven til Maneer hos denne Kunstner, især vare Træerne ligesom overpudrede med Rødt. Hauch.MfU.111.