op-trille, v. [-ˌtr̥il'ə] vbs. -(n)ing (VSO.). (jf. -rulle; l. br.). 1) [1.1, 4.1] rulle (noget) opad. optrille en Bør ad en Bakke. VSO. MO. 2) [1.2] rulle sammen; oprulle (2.1). vAph. (1764). Man optriller Klæde for at henlægge det. VSO. MO. Larsen. 3) [6.1] udfolde (noget sammenrullet). vAph.(1764). Da Stykket var optrillet, kunde man see Pletterne deri. VSO. *Paa Bordet alle Lande laa, | Et Kort var glat optrillet. Rosenhoff. D.111. Larsen.