normannisk, adj. [nor-, nωrˈman'isg] (tidligere ogs. (skrevet) normandisk. Reiser. IV.437. nu næppe br.: norman(d)sk. LTid. 1742.608. vAph.(1759). Blich.(1920).VI. 270.XIV.203. † normændisk. LTid.1743. 231). (ænyd. normandisk) adj. til Norman ell. propr. Normandiet. LTid.1740.530. *Al den hele Adelsyngel, | Som hiin normanske Røver førstegang | Udspy'de paa vor Øe (dvs.: England). Blich.(1920).VI.270. Den normanniske Kongeslægt (i Syditalien) uddøde 1194. Sal.²XVIII.228.   (fagl.:) Det normanniske Kvæg er den i Frankrig mest talstærke Race. LandbO.II.255. I Vaabenkunstens første Periode . . benyttedes det saakaldte normanniske Skjold, tresidet, aflangt, med afrundede Sider, Overrand og Hjørner. PBGrandjean.Heraldik.(1919).51. normannisk Stil betegner de særlige Nuancer af den romanske Stil, der udformedes dels i Normandiet og England, dels i Syditalien under Normannernes Herredømme. Sal.²XVIII.230.   som subst., om sprog. Brøndum-Nielsen.GG.I.27. (den engelske konge) takker . . Parlamentet – paa normannisk. GadsMag.1932.435.

normændisk, adj. se normannisk.