ned-trampe, v. [-ˌtr̥ɐm'𝑏ə] vbs. -ning (SvGrundtv. D&H.). (ænyd. d. s.; jf. -stampe, -træde; især i perf. part.) nedtrykke ell. ødelægge noget ved at trampe paa det; ofte i billedl. udtr., som betegnelse for fjendtlig vold. Moth.T210. *vil ei Ridderskabet, uregierligt | . . som Hingsten, der har faaet Kuller, | Nedtrampe hele Danmarks Agerland. Oehl.XII.57. han havde nedtrampet Blaarbaalet og slukket Flammen. Ing.Levnet.200. ved Retskneb og forfalskede Jurylister, eller med Ild og Sværd . . vilde (den eng. regering) nedtrampe det irske Folk. Lehm.II.165. Et tyndt, endnu ikke helt nedtrampet Snelag laa over Gaderne. JPJac.II.140. Bregend.Den blindeRytter.(1927).59. vbs. -ning ell. -else (VSO.(u. Trampelse )).