ned-skride, v. [-ˌsgri^?- ðə] vbs. -ning (SophMüll.VO.645). (ænyd. ned(er)skride) 1) (nu næppe br.) bevæge sig nedad med langsomme skridt. Høitideligt nedskred det lange Sørgefølge fra Borgen. VSO. 2) (nu l. br.) om ting, især store, løse masser: glide ned; styrte ned. *optaarnet Snee fra Fieldets bratte Sider | Med sønderslidte Baand . . nedskrider. Rein. 11. *man (saa) det Underværk, | At Stjerner maa nedskride . . | Ved dybe Midnatstide! Grundtv.Kvædl.213. en Nedskridning af Brinken. Soph Müll.VO.645.