ned-søle, v. [-ˌsø^?lə] (jf. II. ned 5.4; sj., nu næppe br., jf.: “man siger bedre tilsøle.” vAph.(1759)) ødelægge, oversmøre med snavs; besudle; tilsøle. vAph.(1759). VSO. jf.: Efteraarsregnen indfandt sig meget tilig . . Vintersæden blev nedsølet i Jorden, og foranledigede det næste Aar slet Høst paa Rug og Hvede. Begtr.Sjæll.I.81.