nedad, præp. og adv. [som præp. ˈne^?ða, som adv. ˈne^?ð(ˌ)að ell. (dagl.) ˈne^?ð(ˌ)a, ˈne^?ðˌa^?] nêd ad. Høysg.AG.56. (ænyd. d. s. i bet. 2, glda. nithær at, præp. (HellKv.41. jf. æda. nithær a thre stæghæ, ned ad 3 trapper. Fragm.2), neder at, adv. (Mand.37.118); til II. ned og ad A.(1 ell.) 4) 1) som præp., se II. ned 9.1. 2) som adv., om bevægelse fra et højere punkt (fraoven) i retning af et lavere (nedefter). Moth.N44.    2.1) i egl. bet.; især til II. ned 1.1 og 3.2. vAph.(1772).III. *Paa Vindens Vinger nedad gaaer vor Fart. PalM.II.235. *Krogen nedad sank af Blyet tynget. sa. TrJamb.43. bøie sig ned ad. VSO.    2.2) (jf. II. ned 1.2 og 4.2) uden (tydelig) forestilling om bevægelse. fra hans Lender at see til og nedad (Chr.VI: ned ad), saae jeg som Udseendet af Ild. Ez.1.27. (et) Blad, hvis Sidenerver ere rettede nedad. Lange.Flora.XLI. Nu gik Vejen igen nedad.PScavenius.TilSøs.(1896). 209.   (jf. bet. 2.3) i (spøg.) udtr., der betegner formindskelse i vækst, omfang. gro, vokse nedad, se II. gro 3.1, vokse. jf.: vokse nedad som en hesterumpe, som kohalerne, som en korumpe, se Hesterumpe 1 osv.   om retning for synet ell. (især) tanken; ofte (højtid., nu l. br.) i udtr., der betegner det jordiske i modsætn. til det himmelske. Væsenet (maa) for at finde sit Jeg og fyldestgjøre sin Stræben, ikke see nedad, men opad. Heib.Pros.I.29. FruHeib.B.I.181.   (jf. II. ned 1.3) om rækkefølge. Ere ej Børn, ej Børnebørn, og fremdelis ned ad, da arver Fader alleene. DL.5–2–35. især om tidsforhold: fra den Tiid af (dvs.: fra Frederik II), og need ad, blifver den gangbare Mynt saa mangfoldig. Gram.Breve.224. tyske Literaturhistorikere, fra Hettner og nedad. Roos.HK.180.   (jf. II. ned 4; dial.) som betegnelse for et steds beliggenhed. en Friskolelærer nedad fra Landet. ZakNiels. NT.31. jf. Thorsen.15.    2.3) overf.   (jf. II. ned 5.1; nu næppe br.) om formindskelse i grad. intet Adjectivum kan stige nêd ad uden ved mindre, mindst. Høysg.AG.56.    (jf. II. ned 5.2) i udtr., som betegner overlegenhed, nedladenhed; i forb. som fra oven nedad, se oven.   (jf. II. ned 5.3) om forringelse i levevilkaar, helbredstilstand, social stilling m. m. *den Tid (dvs.: alderdommen) . . | Naar nedad vor Pande vi bøie, | Mens Tanken alt boer i det Høie. Winth. III.161. (slægten) var i tidens løb gået ned ad i velstand og anseelse. Rønning. G.IV2.40. det gaar endnu stadig nedad med Forretningerne. Ludv.   (jf. II. ned 5.3 slutn.) ♫ om bevægelse mod den lavere (dybere) del af toneskalaen. De Intervaller vi træffer paa i denne Sang er snart stigende snart faldende, de gaar snart “opad”, “i Højden” snart “nedad”, “i Dybden”.EAbrah. T.31.   (jf. II. ned 5.4; højtid.) i udtr., der betegner graven (dødsriget) ell. helvede. Hendes Fødder gaae ned ad til (Chr.VI: ned til) Døden, hendes Skridt stunde mod Dødsriget. Ords.5.5. For at sikre sig Guds Barmhjertighed i Dødsstunden og tage Vejen ikke nedad men opad, gaves der i hine Dage et afgørende Middel: at bygge Kirker og Klostre. Brandes.MB.37.2.3 i udtr. som betegner overlegenhed, nedladenhed. Betyder Enkelhed at Taleren taler nedad til sine Tilhørere, bedrevidende og vælgende nemme Ord, saa (osv.) . MartinAHans.(Heretica.1953.363). En forfatter kompromitterer sig uhjælpeligt, hvis han kommercialiserer eller skriver “nedad”. Rifbjerg.Rif.124(år 1961 ).   

nedad-, i ssgr. især til nedad 2   2. led er oftest et part. ell. vbs.; ordene tilhører især litterært ell. fagl. spr.   fx. (foruden de ndf. anførte), til nedad 2.1-2: nedad-bulet (Drejer.BotTerm.150), -bøjet (D&H.), -hvælvet, -hældende, -ludende, -skridende, -skridt (Gymn.I.214), -vendende.