nærseende nær-seende, part. adj. (nu kun dial.) 1) d. s. s. -synet 2. Leth.(1800). VSO. Nærseende (tror ikke), at Andre paa en længere Distence kan see dem. Kierk.P.II. 108. jf. Feilb. 2) [I.3.4] som undersøger, betragter noget nøje; som gaar i detaljer med noget; nøjagtig; samvittighedsfuld; ogs.: som ikke giver andre mere, end der tilkommer dem, er kneben, knap med noget; nøjeregnende. videre vil man ey heller være saa nærseende, siden (bogen) er een af Autors første-fødde. LTid.1751.314. Det passer sig ikke for en Mand af hans Stand at være saa nærseende i Smaating. VSO. Feilb. Vis mere +