mur-hvid, adj. (poet. mure-). (glda. murehvid; jf. murende hvid u. murende; især arkais., som efterligning af folkevise-spr.) hvid som en mur, en kalket væg; meget hvid ell. bleg. Du skulde have seet hende, seet hendes ordløse Skræk, det muurhvide Ansigt . . de stirrende Øine. HCAnd.IV.476. *Kinden murehvid, og Øiet | Tilbagesiunken i sin dunkle Hule. Oehl.HS.155. Holst. IV.131.