mishaabe mis-haabe, v. [-ˌhå?bə] vbs. jf. -haab. (ænyd. d. s.; nu næppe br.) miste haabet; hengive sig til haabløshed; fortvivle; i forb. m. om: mistvivle om. hvo som aabenbarer hemmelige ting, maae vist mishaabe (1871: har tabt Haabet).Sir.27.21(Chr.VI). Kan sorte Skyer saa snart fordele sig, hvo vil da mishaabe om Glædens Morgen efter Sorgens Nat. JSneed.II.129. Rothe.KB.6. VSO. Vis mere +