medvære med-være, v. [-ˌvæ?rə] (ænyd. d. s.; nu sj. og kun i præs. part. ell. som vbs.) være med ved ell. som deltager i noget; være til ell. til stede sammen med andre. Villige (dvs.: vildige) Vidner skulle de . . holdis for at være, som selv i den Gierning medværet have. DL.1–13–17. det Herredømme, Gud gav (mennesket) over de andre medværende Skabninger.LSmith.DN.3. MO. Per havde Grund til at tro, at hun ikke var uvidende om hans Medværelse (dvs.: at han var i følge med hofjægermesterinden; Pont.LP.2III.198: Medværen). Pont. LP.VIII.78. Vis mere +