mad-gerrig, adj. (glda. madgerig (bet. 1)) 1) (jf. gerrig 1.1; nu næppe br.) graadig (efter mad); madgridsk. Moth.M4. VSO. MO. 2) (jf. gerrig 2 samt -knap 2, -ond; l. br.) sparsommelig, karrig m. h. t. mad (i forhold til tyende, gæster). han er sparsom og tarvelig, uden at være gnidsk og madgierrig. Oehl.HrS.271.