livs-kær, adj. (jf. levekær; l. br.) som elsker livet. en livskær og livskraftig Slægt. Sadolin.Vort Helbred.(1902).11. (Grundtvig naar) i sine Salmer til den græske Livskjærheds Valgsprog: “Hund med Liv er Kjæmpe stor – mod den døde Løve.” VVed.G.55. VilhAnd.FM.82.