lige-vel, adv. (dial. ligeveller. OrdbS.(sjæll.). jf. Feilb.). (ænyd. lig(e)vel (ogs. som konj.: skønt), sv. likväl (dial. lell, läll, fsv. lika-, likoväl), no. likevel (dial. lel); vist fra mnt. likewol, jf. ty. gleichwohl; sml. VIII. lige 2.5 samt alligevel, iligevel; især dial., jf.: “Talespr.” Levin.) alligevel (1); dog; ogs. (m. afsvækket bet.): ligegodt. Enddog i dette Land er en temperet Luft, saa er der ligevel om Vinteren meget kolt. Pflug.DP.1052. Brors.291. *En Nar, som var Greve, var ligevel Nar. Rahb.PoetF.I.150. Blich.(1920).XX.222. det maa nu ligevel være drøjt at være blind saa mange Aar! NormanHans.MA. 125. Gravl.AB.42. Esp.152. Feilb. OrdbS. (Sjæll., Ærø).   (jf. bornh. nokk iläll. Esp. 152) efter nok: endda; i forvejen. Jeg har Sorg nok ligevel, uden at han legger Byrde paa Byrde. Holb.Masc.III.4. sa.Ul.II.7. (gengivelse af udtaleform: lirenveller.vise 17/3 1866.OrdbL. ).