ligefrem, adv. og adj. [ˈli·əˌfr̥ɐ̤m'; i bet. 1 ˈli·əˈfr̥ɐ̤m'] (nu sjældnere uden for bet. 1 skrevet i to ord lige frem). som adv., i bet. 2, ogs. (sj.) ligefremt. Hrz.ST.72. Kierk. VII.141.205.206.280. jf. D&H.   som adj.: intk. -t ell. (især dagl., navnlig som præd., se bet. 4.1) d. s.; best. f. og flt. -me ell. (nu næppe br.) d. s. (i bet. 5: Qvækerne ere ligefrem. Biehl.(Skuesp.III6.5). sa.DQ.II. 106. Rahb.Fort.III.113). (ænyd. lige frem som adv. (PJColding.Etymologicum.(1622). 851); til VIII. lige 5.2) A. som adv.: i lige retning; lige ud. 1) i egl. bet., se VIII. lige 6.1. 2) overf.: uden omveje ell. omsvøb; direkte.    2.1) uden mellemled ell. afbrydelser; umiddelbart; om erkendelse, opfattelse: Betragteren slipper ikke ligefremt til Resultatet. Kierk.VII.205. at Inderligheden mangler, sees ikke ligefremt. smst.206. disse Ord beroede paa noget personligt og ligefrem (Brandes.DD.12: direkte) Oplevet. Brandes.I.375.   m. forstærkende bet., som udtr. for, at et forhold netop (imod forventning) er af den omtalte art: i virkeligheden; egentlig; simpelthen; ogs. m. fremhævende bet.: endog; endogsaa. at sige: Jeg veed ikke, naar han gjorde dette: betyder kun lige frem, at jeg veed ikke, paa hvad Tiid han gjorde det. Høysg. S.243. om det alligevel ikke vilde være rigtigst af os at komme herfra, før vi ligefrem tvinges til det. Pont.LP.VIII.196. Øresund er ligefrem en Hovedvej for Verdenshandelen. Frem.DN.82. den Samling Umuligheder, Udueligheder og . . ligefrem Uhæderligheder, som skulde varetage den danske Stats Interesser. Pol.¹/₁ 1920.B.19.sp.1. Feilb. ved adj.: det er ligefrem oprørende. D&H. Han havde glemt sit Nøgleknippe, og han bad i ligefrem ydmyge Vendinger om at faa det sendt omgaaende. Buchh.UH.93. Feilb. ved nægtelse: Jeg kan ligefrem ikke (dvs.: slet ikke) begribe hvorfor. Kværnd. Feilb.    2.2) om handlemaade, optræden ell. (især) udtryksmaade: uden omsvøb, forbehold ell. bagtanker; ærligt; naturligt; oprigtigt; jævnt. Moth.L167. *Jeg synger om, dog nei; jeg ligefrem fortæller, | Saa ganske ligefrem gaaer jeg just ikke heller, | Et Svinke-Ærinde jeg giver mig iblandt. Wess.75. De maa ikke blive vred, fordi jeg taler saa ligefrem. Heib.Poet.VII.215. PalM.IV. 156. optræde ganske ligefrem. D&H. jf. bet. 1: *Gak ligefrem, med Stolthed, som du vil, | Kun ligefrem – giør ingen Sidespring! | Du kommer til det Gode, kan ei Andet. Oehl.VIII.191. B. som adj. 3) (sj.) i egl. bet., om vej: som fører lige til et sted; direkte. Veien er ligefrem. VSO. Ad ligefrem Vej. HjælpeO. 4) til bet. 2.1.    4.1) om sag, forhold: let at forstaa ell. udføre; klar; indlysende; simpel. Nu veed jeg hvad De skal gjøre, og det er tillige det nemmeste og ligefremmeste. Hrz.IV.228. en saa ligefrem Ting som at række hende et Saltkar. Pont.LP. VII.156. er Livet egenlig ikke saa ligefremt? . . vi gør vel, hvad vi maa. Bang. L.106. Melodier, som er ligefremme og let syngelige. NatTid.³⁰/₁₀1920.M.3.sp.3. Ordb S.(bornh.).   m. det som subj.; ofte m. flg. at-sætn. Da der hyppigt forefaldt lignende Optrin, er det ligefrem, at jeg længtes efter at komme tilbage til Herlufsholm. Rahb.E.I.135. “Naar hun kan have sin Kjæreste hos sig, hvorfor skulde jeg da ikke kunne have min hos mig?” – “Ih det er ligefrem!” Heib.Poet.VI.89. *Man skilles (dvs.: i livet) og man mødes, det er saa ligefremt. | De Baand, som binder sammen bliver søndret og glemt. Rode.D. 21. (sj.) i forb. m. inf., styret af til: ligetil. var det saa, at Den, der sidder i Herlighed, vilde sige disse Ord: kommer hid, som var det saa ganske ligefrem til at løbe lige i Armene paa Herligheden – ja, hvad Under saa, at der løb en Mængde til. Kierk.XII.35.   det er ligefrem som fod i hose, (jf. u. bet. 5 og Fod 1.2; nu sj.) let; nemt. Moth.L167. Sagen er ligefrem, som Fod i Hose. VSO.    4.2) (jf. bet. 2.1 slutn.) direkte (5); umiddelbar; ogs.: egentlig; rigtig; virkelig. Altid er . . den ligefremme Modsætning ikke den lykkelige. Kierk.VI.19. Det ligefremme og naturlige udslag af disse samvirkende faktorer har vi i datidens erotiske poesi. AB Drachm.Catuls digtning.(1887).118. IReglen har de usammensatte Udsagnsord ligefrem og de ægte sammensatte overført Betydning. DF.1930.18. (gram.:) Ligefrem kaldes Ordstillingen, naar Grundleddet stilles foran Omsagnet. Mikkels.SproglS.121. staa i ligefremt forhold til, (jf. III. Forhold 3.2; mods. i omvendt forhold) tiltage ell. aftage (i størrelse) i samme forhold som; svare nøjagtigt til; være i nøje overensstemmelse med. Faldvejen staar i ligefremt Forhold til Tiden i 2den Potens. Ellinger.Fysik for Mellemskolen.II.(1905).28. en Mands Storhed staar i ligefremt Forhold til den Virkning, han udløser. Har Niels.TT.VIII.3.   (vist ved omtydning af tilfælde som det er ligefrem en fornærmelse til det er en ligefrem fornærmelse; jf. Dania.III.325) m. afsvækket bet.:  fuldstændig; komplet. det er en ligefrem Skandale. D&H. Der brød et ligefrem Bifald løs, da Oplæsningen var endt. Rudolf Bruhn.De seks.(1916).95. det vilde være . . et ligefrem Tidsspild. Pol.¹⁵/₂1921.2.sp.3. 5) (jf. bet. 2.2) om person: som er oprigtig, aaben, naturlig i sin optræden; omgængelig (især: over for underordnede, laverestillede); jævn; ogs. om en saadan optræden, udtryksmaade osv.: ligetil. Moth.L167. jeg siger det, fordi jeg tænker det er saa. Ih nu! jeg er oprigtig og ligefrem. Skuesp. V.455. det mere ligefrem Væsen, han nu lagde Vind paa. Rahb.Fort.III.113. denne Opdagelse gjorde hende mindre fri og ligefrem imod ham. Gylb.TT.136. hvor vare de (dvs.: kongen og dronningen) dog begge elskelige, saa ligefremme og velsignede. HCAnd.XII.272. den ligefremmeste Mand af Verden. D&H. Feilb. Ordb S.(Fyn). jævn og ligefrem, se I. jævn 5.3.   han er ligefrem som fod i hose, (jf. u. bet. 4.1; nu dial.) jævn; naturlig. Moth. L167. han er but og plump, lige frem, som Fod i Hose. Skuesp.V.109. Krist.Ordspr.189. se endvidere u. Fod 1.2. 6) (til bet. 5, jf. ogs. bet. 4.2; især dial.) om ting ell. forhold: almindelig; sædvanlig; dagligdags; ogs. (m. let nedsæt. bet.): ret tarvelig; simpel. Vi kunne la' Ole . . hente Beklædninger – om De (dvs.: en skibbruden) ellers kan finde Dem i ligefrem Sømandsdragt? Blich.(1833).VII.6. Jeg kan godt gaa med den gamle (kofte), det er jo kun en ligefrem Søndag. PR Møll.DS.6. OrdbS.(Falster).838,65 Dania.III, læs: Dania.II.