landbunden land-bunden, part. adj. [3-4] (ænyd. d. s. i bet. “landfast”; nu næppe br.) om sygdom: som er hjemmehørende i (og ejendommelig for) et vist land, en vis egn; endemisk. Gynæol.III.199. Frankenau.Sundhedspolitie. (1801).64. Vis mere +