laborere, v. [laboˈre^?rə] -ede ell. (nu sj.) -te (NyeHygæa.III.(1824).84). (af lat. laborare, arbejde, anstrenge sig, lide, plages (af sygdom, smerte osv.); jf. Laborant, Laboratorium) 1) med anstrengelse, paa omhyggelig, systematisk maade udføre en vis virksomhed. jf.: (kvinderne) er i Naturen, ikke udenfor den, laborerer ikke med den. JVJens.A.II.179.     1.1) (jf. Laboratorium 1; nu l. br.) udføre (kemiske) undersøgelser, analyser ell. eksperimenter (paa et laboratorium); tidligere spec. (jf. Laborant): øve guldmagerkunst; ogs. (jf. Laborant): tilberede lægemidler (i et apoteks laboratorium). saasom han (dvs.: Ole Borch) var meget hengiven til det Chymiske Studium, saa blev han . . beordred at laborere med Borri. Holb.DH. III.691. Af Læger gives i Luzern henved 10, der alle . . dispensere uden at laborere. NyeHygæa.IV.(1824).336. Han fik et chemisk Apparat istand, til at undersøge og rense det fundne Guld-Erts . . De travle Søskende laborerede og samlede Guld i Barrer. Ing.LB.IV.82. JPJac. I.138. et lille Rum, som jeg (dvs.: en kemiker) fik overladt til eget Brug, og hvor jeg som . . Privatassistent for Professor J. laborerede. GadsMag.1929.432.    1.2) (nu næppe br.) paa en fuskeragtig maade arbejde paa at bringe noget i stand; flikke (paa); lappe (paa); fuske (med). JBaden.FrO. jf. bet. 2: Den Skranting, som altid laborerer med sin Mave, som ikke kan taale det mindste. Tode.V.223. 2) † om patient, (syg) legemsdel olgn.: være angreben, lide, plages, besværes (af en sygdom, svaghed); abs.: være syg. Moth.Conv.L1. hen ved 11 à 1200 farligen laborerende Patienter. EPont.Atlas.II.197.   især i forb. m. præp. af. de af febriliske Sygdomme laborerende og rasende. RugeFT.170. Ing.EF. III.82. M. har laboreret en Del af Blodcongestioner. Brøchner.Br.107. billedl.: (de) give sig ud for Stats Medici, for at curere de Svagheder, hvoraf et Societet laborerer. Holb.Ep.V.22. PAHeib.US.332.   m. h. t. mangel, fejl olgn., især en persons, en tings (aandsprodukts olgn.) mangel (i aandelig henseende). den Armod, hvor af vi hidindtil have laboreret. Holb.Plut.IV.4. de urigtige Læsninger, som de fleste hidtil udgivne Runestene laborere af. Langebek. Breve.306. En Periode, der indtraf i min Ungdom, laborerede af Nyttens Overtro. Genie, Kunst, Skiønhed, Phantasie, Følelse blev ringeagtet. Oehl.Er.II.102. Sagen kan tildeels have sin Rigtighed, men laborerer dog af to Hovedfeil. Green.UR. 102. vbs. -ing.   1.1 udføre (kemiske) undersøgelser, analyser ell. eksperimenter (på et laboratorium). De anvendte Sprængstoffer var alle forud bekendte, men paa Grund af deres Farlighed ved Laboreringen ikke almindelig anvendt. Sal.T.1945-46.540.