junonisk, adj. [juˈno^?nisg] (ty. junonisch, jf. lat. Junonius, af Juno, navn paa den højeste gudinde hos romerne; jf. Juni) især om kvinde: fuldvoksen, frodig, svulmende, stor (som Juno). Den unge Moder . . var bleven til en junonisk Figur af en Pige, der med Vold og Magt skulde passere for et Barn. Gylb.I. 59. dragten fremhæver stærkt hendes junoniske former ┆   (l. br.) i anden anv.: Jeg skal aldrig mere see en Koe staae og tygge Drev og gloe paa mig med sine junoniske Øine, uden at indbilde mig, hun philosopherer. Tode.VI.352. de sjælfulde Roser, den junoniske Tulipan. Pont.M.11.