ind-klamre, v. [4.2] [-ˌkl̥am'rə] vbs. -ing (s. d.). m. h. t. del af tekst: omgive med, sætte i klammer; sætte (skarp) parentes om (jf. -klamme). Denne Mellemsætning bør indklamres. VSO.   især i perf. part. brugt som adj. Det Indklamrede er Tillæg af Udgiveren. MO. (han) lagde de skrevne Ark tilrette for mig, viste mig de indklamrede Steder, som skulde gaae ud. Drachm.EO.175. (jf. klamre ind / III. klamre 1 ).    i videre anv. (gårdens) Jorder indklamrede Vejlesø. Nystrøm.(SøllerødB.1942.20). cit.ver.,kil.ver.