hvor-ud-over, adv. [2] der er en Grændse, hvorudover Jordens Glæder ikke følge dig videre. Mynst.Præd.(1815).271. der var Grænser, hvorudover man ikke turde regne paa vor Taalmodighed. Hørup.I.58.   spec. (arkais., jf. Rubow.SP.229): af hvilken grund; i hvilken anledning. Mester Gert selv har endnu ikke talt med Jomfruen derom, hvorudover Forældrene paa begge sider ere meget fortrødne. Holb.GW.(1724).1sc. Min Herre havde . . spist sig mæt, hvorudover han leverede mig (dvs.: en rigsdalerseddel) til Opvarteren. PAHeib.US.255. Sværdet sad ham aldrig ret fast i Balgen; hvorudover han ofte kom i Strid. Ing.EF.I.5. Jeg svarede ham da: . . vi er ikke saa godtroende i den Butik. – Hvorudover han lod Hovedet hænge som et Esel og tav ganske beskiemmet. Rützeb.DS.107.