hunger-syg, adj. (l. br.) syg af sult. Som fattig Student læser han (dvs.: Rasmus Æreboe) flittigt uden Varme og Mad, stadigt hungersyg. Brandes.I.38. smst.IX.419. jf. Hunger 3: de (var) stimlede sammen her (dvs.: i auditoriet) hungersyge efter det ny (dvs.: den ny foredragsholder). AntAnd.L. 155.