hjem-løs, adj. [I] (jf. ty. heimatlos; især ) 1) (til I. Hjem 1) om person: som intet hjem har; som er uden hjem, (fast) bopæl (p. gr. af fattigdom, omflakkende tilværelse olgn.). en Flok hjemløse Omløbere af de saakaldte Taterfolk. Ing.PO.I.144. fredløs og hjemløs maa (Ahasverus) gaae gjennem Verden. sa.RSE.VI.V. jeg er egenlig hjemløs . . jeg har i en Uges Tid boet paa et Hotel. Goldschm.Hjl.II.39. Omkostningerne ved . . hjemløse trængendes Begravelse. Bek.Nr.125²³/₃1892. jf.: *han følte sig som hjemløs i sit Hus. Schand.UD.118. om liv, tilværelse: Reisens underlig hiemløse Liv. Molb.Reise.I.20. en hjemløs Omflakken. Drachm.T.204.    om sted: som ikke rummer hjem, boliger. *Bag os er Fædrenes Gaarde og Grave | Nu er vort Hjemsted de hjemløse Have! Hoffmann.HR.72.  2) (til I. Hjem 2) som ikke har ell. føler sig knyttet til nogen hjemstavn, noget hjemland, ell. som føler sig fremmed i verden. *Hans løse Siel vil sværme hiemløs om | I Skabningen – indtil den løses op | I Dunsten, af hvis lette Skiød den sprang. Bagges. NblD.246. *de Tappre (dvs.: polakkerne), som, nu hjemløse vandre paa Jord. Bagger.D.84. Hvor hun . . synes mig at være hjemme paa Jorden, og jeg . . at være hjemløs! Goldschm.Hjl.III.114. jf.: Frelses-Indbydelsen . . udgik til og blev modtagen af de aandelig hjemløse Hedninger. SkatRørd. I.430.   spec. (især polit.): som ikke har hjemstedsret i nogen kommune (Sal.²XI.527) ell. ikke har statsborgerret (indfødsret) i nogen stat (ofte m. h. t. forholdene i Sønderjylland 1864-1916). Rosendal.D.II.256. Den gamle Bonde forlod den indvandrede Embedsmands Kontor og gik op over Marken. En sælsom Følelse greb ham. Optant? Med andre Ord: hjemløs! Hjemløs paa egen Gaard og Grund. NSvends.H.178. Sal.² XI.526. 3) (l. br.) overf.: som ikke kan føres tilbage til noget (et ophav, en begrundelse olgn.). (folk har) været ufortrødne i at udlægge (Shakespeare) som Fader snart til det ene, snart til det andet af Tidens hjemløse Skuespil. VVed.(DagNyh.²⁸/₅1913. 2.sp.5). En af Menneskehedens Drømme er bleven hjemløs, den om en Guldalder ved Tidernes Begyndelse. ThAMüller.Palæstina.(1912).6. en hjemløs Paastand.D&H. 2 jeg maa .. flakke hjemløs om paa Jorden (1871: jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden) . 1Mos.4.14(1931). vi er hjemløse (1907: have intet blivende Sted) . 1Cor.4.11(1948).   

hjem-løse, v. [-ˌlø^?sə] (ænyd. hiembløse, fsv. hemlösa; nu sj.) indløse noget pantsat; løse hjem. *Jeg fik jo travlt med at pynte paa Personen, | hjemløste Kjolen, – der stod paa andet Aar. Børup.LN.13.