henvirke, v. (jf. -virkning samt virke hen til u. II.virke 3; ældre spr.)
i forb. m. ad ell. til: stræbe, arbejde hen til; bestræbe sig for. At henvirke ad Maalet. NSchow.Ordsaml.IV.34(år 1812). Preussen yttrede sig dog tilbøielig til at henvirke til, at (osv.). Trap.FK.II.415.