I. hasse, v. (ogs. skrevet hadse. VSO.). -ede. (ligesom no., sv. dial. hassa, jage, hidse, afl. af en interj. has: “Hads! Er et ôrd, som bruges pâ landet at drive svîn med.” Moth. H6. “Naar Bønderne jage Sviin af Korn eller Haver raabe de: hads ud.” VSO.II. 488(u. Hadser). jf.: man raaber “haso!” til en skidden So, der i et ubevogtet Øjeblik har sneget sig ind i en nyfejet Storstue. Aakj.VB.243 (jf. ha suj. Feilb.I.562); sml. hidse og no. hussa, jage, skræmme bort, til huss, interj.; sml. ogs. ty. † hasi, interj.; jf. ogs. II. hasse; nu kun dial.) i forb. m. efter: (søge at) jage, skræmme bort ved raab olgn. Høysg.S.81. At hadse efter Udyr. VSO.II.488. Feilb.

II. hasse, v. -ede. (muligvis besl. m. haske, I. Haspe (og egl.: gribe fat i, holde fast olgn.); jf. III. Has (og I. hasse) samt: Hasse . . Er, lemfeldigen at refse. Moth.H6; sml. ogs. herse; dial.) faa has paa (se III. Has); faa bugt med; naa til ende med; ogs.: holde nede, undertrykke olgn. (jf. hade 2, III. hamse). *Hun lod sig af hans Ømhed røre; | Han vilde hende ey forføre; | Men Leyligheden Tyve giør. | Man Lysten grumme længe hasser; | Dog Pokker Øyeblikket passer, | Og han paa Alting prøve tør. TBruun.VI.607. MDL.(jy.). Den, som nødes til Mad, siger (paa Falster): “Nei, ellers Tak, jeg kan ikke hasse mere.” smst. OrdbS.(Lolland).