Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
4 resultater
Hams,1
I.  Hams, en. (Hvams. Moth.H331). flt. -e (smst.) ell. -er (Funke.(1801).I.473). (ænyd. hvams (Kalk.V.351); se u. Gedehams; jf. Geding, Ginding) d. s. s. Gedehams. Hvams, eller Hams. Moth.H331. vAph.Nath.III.50. Funke.(1801).I.473.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 7, udkommet 1925.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Hams,2
II. Hams ell. I. Hamse, en. flt. -(e)r (vAph.(1759).I.197). (no. hams, sv. dial. hams(a), oldn. hams; besl. m. I. Ham; no.) d. s. s. I. Has. Hamse. vAph.(1759). især i ssg. Nøddehams(e), has paa en (hassel)nød; nøddehas. Nøddhamse. vAph.Nath.VI.298. Nødehams. Fleischer.B.176.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 7, udkommet 1925.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
hamse,2
II. hamse, v. [ˈhamsə] -ede. vbs. -ning (OrdbS.). (laant fra no. hamsa; til II. Hams, I. Hamse; jf. Hamsemaskine, Hamser) 1) (sj.) pille hasen af (hassel)nødder; hase (V). D&H. 2) (landbr.) befri visse bælgplanters frø, specielt kløverfrø, for bælgene. Kløveren tærskes først . . den aftærskede Vare behandles derefter paa Hamseren . . Den hamsede Vare gives derefter en let Rensning. Tidsskr.f.Frøavl.1922/23.694.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 7, udkommet 1925.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
hamse,3
III. hamse, v. [ˈhamsə] -ede. (sv. dial. hamsa, no. hamsa, samle i hast, færøsk hamsa, ruske, tage haardt fat i; jf. ogs. no. hamla, samle sammen; til no. hama, samle i hast; vel ogs. (i bet.) paavirket af ord som gamse, hapse; jf. I. hamstre; især dial.) gribe; snappe; hapse; faa fat paa. Hunden . . gøer og dandser, springer op ad En og hamser efter Næsen. Bogan.I.31. hamse ˈi sig, hamse ned, spise, sluge hurtigt ell. begærligt. det, der smager bedst, hamser Dyret med Forkærlighed i sig. NaturensV. 1914.149. OrnitholForeningsTidsskr.1919/20. 128. i et Øjeblik var Aalekvabbens Bughule aabnet (dvs.: af en musvaage), og Lever, Mælke og derefter de lange Tarme blev halet ud og hamset ned. Dyrevennen. 1924.55.sp.2. OrdbS.(Lolland-Falster).   i videre anv. (jf. II. hasse); m. person-obj.: faa magt over, bugt med; hamstre (I). Junge.383. MDL.193(Falster). jf. Rietz.240 (skaansk). m. tings-obj.: være i stand til at udføre et arbejde ell. faa det udført; overkomme. Jeg kan nu ikke mere, (siger den gamle Bonde), hamse min Jord, som før i Verden. Junge.383. “jeg (dvs.: en udraaber i Præstø 1819) kan ikke læse” . . “Hvad gjør vi da?” . . “De behøver barestens at læse det for mig; saadan gjør Byfogden, og jeg hamser Tingen, hvor langstjertet hun saa er.” Oversk.L.285. Jeg er gammel og kan ikke hamse Gaarden. Tolderl.Fra Syd og Nord.(1876).205. OrdbS. (Lolland-Falster).
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 7, udkommet 1925.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag