I. Hals, en. [hal's] háls eller hàls. Høysg.AG.48. flt. -e ell. (nu kun i bet. 6) -er (Suhm.Hist.III.399. SøLex.(1808).61. FCCBardenfleth.Sømandsskab.I.(1899).190). (æda. oldn. ty. got. hals; besl. m. lat. collum (se dekolletere); sml. frels; jf. II. Hals, I.- II. halse) 1) den smalle legemsdel hos mennesker og dyr, der forbinder hovedet med kroppen (collum) (jf. Nakke).    1.1) i al alm. Højs. 7.4. Klædernes Brug er (britannierne) ubekiendt, men de pryde Maver og Halse med Jern. Holb.Herod.256. *En deilig rundet Hals det skiønne Ansigt bar. Trojel.I.162. jeg har . . et Modermærke . . det er ligesom to blaa Ringe paa min højre Hals (dvs.: den højre side af halsen). Hostr.(1865). III.122. Panum.278. (slagt. ell. kog.) om (kødet paa) halsen af et (slagtet) dyr (jf. Halskød): Halsen er næst Hovedet det tarveligste Kød paa Oxen. Det benyttes til Suppe . . Kødet kan afpilles og benyttes til Fars. Const.Kogeb.299.   i forb. m. adj. brudt hals, se III. bryde 6.1. talem.: gaa paa med krum hals (og løftet hale) olgn., egl. om tyr olgn. dyr, der belaver sig til angreb (jf.: Han havde ogsaa noget af Tyrens Mod til at gaa paa med krum Hals. HBegtr.JK.68) ell. om heste, der trækker en vogn; især (dagl.) overf.: uforknyt ell. med frækhed give sig i lag med en (især: vanskelig, ubehagelig) opgave olgn. Saadanne to Fyre, som gik løs paa hele Tilværelsen med krum Hals. Schand.VV.55. jeg gik paa med krum Hals, jeg fortalte ham (dvs.: prinsen) baade det ene og det andet om Herskaberne jeg ha'de tjent. KLars. UR.51. Jørgen Røgter fældede sin Foldekniv og gik paa (dvs.: gik løs paa maden) med krum Hals. Aakj.VF.34. Feilb. jf. Dania.III.78. gøre lang hals, se flg. gruppe. skæv, stiv hals, spec. (med.): medfødt ell. forbigaaende lidelse bestaaende i, at hovedet holdes mer ell. mindre stift drejet over mod den ene side (og ofte hældende til den anden side); skævhals (torticollis). Panum. 280f.   som obj. for verber. gøre (en) lang hals ell. (nu især, jf. ogs. u. bet. 2.2) strække hals, anstrenge sig for bedre at kunne komme til at se, hvad der foregaar. At giøre en lang Hals dvs.: være nysgierrig. VSO.III.L67. *Sin Hals saa lang han (dvs.: et æsel) strakte | Og stak sin Mule op. Winth.HF.187. *Kors, hvor kunde Hanne valse, | Folk de gjorde lange Halse . . | Hver Gang Hanne skulde valse. Visebog f. milit. Foreninger. [1894].240. Rundt om . . strakte man Hals for at komme til at se. Pont.FL.96. række hals. 1. (l. br.) strække hals. Ællingen . . rakte Halsen høit op i Luften efter dem (dvs.: fuglene). HCAnd.V.307. 2. † kaste op (jf. give hals u. bet. 3.2). vAph.(1759). 3. se u. bet. 2.2. trække halsen af gaasen, se Gaas sp.567⁵⁹.   styret af præp. trække en efter (med, ved) hals og haar, se II. Haar 2.2. (sj.:) Portvægteren . . var rettroende fra Hals til Knæ (dvs.: helt igennem). Drachm. VD.25. skrige, som man har en kniv i halsen olgn., se Kniv. falde, tage (fare, flyve, se u. II. fare 2.1, flyve 3.1) en om halsen olgn., (ile hen til en og) slynge armene rundt om ens hals ell. overkrop; omfavne en. Saa faldt han om Benjamins sin Broders Hals og græd, og Benjamin græd om hans Hals. 1Mos.45.14. Studenstrup târ ham om Halsen og græder.Holb. 11J.V.5. *om din Hals vi hænge | Med Kjærlighed igjen. Grundtv.PS.VII.124. *med Kys hun ham om Halsen falder.PalM. IV.215. jf.: Han vil skaffe sig Bevis for, at jeg er en daarlig Kammerat, og det skal nok lykkes ham. Ikke just at jeg gør nogen Fortræd, nej, men jeg er ikke om Halsen paa (dvs.: ikke intim med) nogen af dem. Buchh.UH.55. over hals og hoved (jy. hals over hoved. Feilb. (sj.:) over hoved og hals. Agre.RK.8) (ænyd. d. s.; efter ty. über hals und kopf, omdannelse af hals über kopf (jf. sv. hals över huvud), egl.: med halsen over hovedet) i en saadan fart, at der ikke er tid til at træffe forberedelser ell. overveje forinden; hovedkulds; sporenstregs. hand (kom) over Hals og Hovet til Byen. Holb.HP.I.6. (man) maatte flygte over Hals og Hoved, og lade Huus og Hjem i Stikken. Blich.(1920).XIII.87. naar jeg blot ikke saaledes over Hals og Hoved havde giftet mig. Hrz.XVIII.343. (han maatte) over Hals og Hovede forlade Landet. PARosenb.BB.65. gaa ell. sidde i noget (lige) til halsen olgn. 1. i egl. bet. han gaar i vand (ell. almindeligere vandet gaar ham) lige til halsen ┆ (l. br.) billedl.; om person, der forløfter sig paa en opgave: “mærker han det gaaer over hans Kræfter, stopper han nok!” – “Han? Jo vist! Nei han gaaer i Vandet lige til Halsen og paastaaer endda, at han ikke er vaad om Fødderne.” ARecke.EnOldgesell.(1860).19. 2. overf.: være helt optaget af, fordybet ell. begravet i noget (især: et studium olgn.). *Igientagelser og andet Lapperie, | Som du til Halsen sees at være siunken i. Anti-Spectator.138. Atter til Halsen i Studeringer! Ing.EM.II.66. *man falder | I Pantheisme til Halsen ned. Heib.Poet.X.234. *Og atter vi til Halsen staa | i Slid og Vrøvleri. Ploug.I.27. vi sidder til Halsen i franske Gloser. Bang.SE.310.    1.2) om den bageste del af halsen (1.1), nakken; i billedl. ell. overf. udtr., der dels (vel egl. m. henblik paa dyr, der bærer aag paa nakken) betegner, at et vist forhold er til byrde ell. ubehag osv., dels betegner undertrykkelse, forfølgelse osv. de arme ofverblefne Messenier nøddis nu til at rekke Halsen under det Spartaniske Aag. Holb.Intr.I.9. Odins Tilbedere skulde føres til Roms Rige for at aflegge deres vrange Lære; for at bøie deres stive Halse under Christi milde Aag. Suhm.Hist.I.116. jf. u. III. bøje 1.1 samt Mau.I.389.   skaffe sig ell. (sjældnere) faa noget fra (nu næppe br. af) halsen olgn., skaffe sig af med noget, der plager, overhænger ell. generer en (jf.: ved dit Sværd skal du (dvs.: Esau) leve og tjene din Broder, og . . naar du bliver ustyrlig, da skal du bryde hans Aag af din Hals. 1Mos.27.40). hand var indvicklet udi Krig med de Avarer . . men saa snart hand hafde faaet dem af Halsen, gick hand imod de Perser. Holb.Intr.I.180. siden man endnu, for Sølv og Guld i Nøden, enten kunde hverve en Soldat, eller kiøbe sig Fienden fra Halsen. OeconT.IV.27. Gid jeg havde ham af Halsen; det er mig et utaaleligt Menneske. PAHeib.Sk.III.8. *ogsaa for sin egen Skyld | Han ønskte nu den nye Giest af Halsen. Oehl.HJ.71. Skaf mig det Menneske (f. Ex. en paatrængende Tigger) af eller fra Halsen. Mau.I.389. Skulde Lorden virkelig være en Skurk, som vilde bruge denne Anledning til at skaffe sig Tommy fra Halsen? Drachm.I.183. jf.: Jeg har nu . . afsendt Korrekturen til min Afhandling . . og har saaledes den Sten fra Halsen. JLange. (Brandes.XIV.514). blive en fra halsen, (nu l. br.) især i opfordringer, trusler til en person, der overhænger ell. generer en: holde sig paa afstand fra en; blive en fra livet. Han har . . ladet mig forstaae med, at jeg skulde blive ham fra Halsen. Heib.Poet. VI.143. bliv mig fra Halsen med Eders Præster. Hauch.II.213. jf.: Ei Snak, bliv mig fra Halsen med dine Drømme. smst. III.265.   † over halsen. 1. i forb. som komme, være en over halsen, overrumple en. LTid.1727.220. den Carthaginensiske General . . kom hannem snart over Halsen, drev ham paa flugt, og tvang ham til, sig i Syracusa at indsperre. smst.1732.333. VSO. III.K249. 2. i forb. som faa, have noget over halsen, d. s. s. faa (osv.) noget paa halsen (l. 56). jeg drømte tit, at jeg havde samme Kroemand over Halsen paa mig. Overs.afHolbLevned.20. “Troer Tante, at de Fremmede allerede komme?” . . “Ja, længe varer det nok ikke, før vi have dem over Halsen.” Hrz.V.279. jeg . . havde skrevet til F. i Kjøbenhavn om at sende mig den smukke Jagtvogn ud, jeg har seet paa. Nu faaer jeg den over Halsen. smst.II. 85.   have ell. faa noget paa halsen olgn., have ell. faa noget ubehageligt at trækkes med; være ell. blive besværet med noget. Jeg er ma foi bange inden jeg veed et Ord deraf, at jeg har en Podagra paa Halsen. Holb.Kandst. IV.9. Der har vi ham, min Troe, paa Halsen. Naar man taler om Fanden, saa er han nærmest. Luxd.FS.71. de faae . . en Proces paa Halsen. Bagges.NK.140. I Borgerkrigenes Tiaar (1146–57) havde Danmarks tre Konger andet paa Halsen end at evne et sligt Byggeværk (som Lilleborg paa Bornholm). Bornh.Samlinger.VI.(1911).130. komme (falde. vAph.(1759). Skuesp.II3.54) en paa halsen, (nu sj.) især om uventet gæst olgn.: komme en til besvær. Holb.Jean.V.2. Han kommer os paa Halsen, inden vi veed et Ord af det. VSO.III.K249. om hvad der griber forstyrrende ind i ens planer: komme en paa tværs. Flor paatænkte . . at holde større Efteraarsmøder . . og at anlægge en Pigehøjskole . . men Krigen kom ham paa Halsen. PLaurids.S.VII.42. † ligge en paa halsen, være en til byrde, besvær. Hand har udfried mig fra den forvirrede Alarm, og Trældoms forrætninger, som før laae mig paa Hierte og Hals. Dumetius.III.48. mine Paarørende . . troede, at det var en Vanære for Familien, at jeg laa som Student ledig, uden at have Kondition, hjemme over min Moder eller paa Halsen af hende, at jeg skal bruge deres forskellige Udtryk. Tauber. Dagb.78. jf.: Bøgerne bleve mig liggende paa Halsen, uden at jeg ved al min Efterspørgsel . . har kunnet opdage, hvem de hørte til. Ew.(1914).IV.375. skaffe († binde. Reenb.I.261. † drage.Ruge.FT.180. † føre. Holb.Masc.III.5. CBernh.VIII.82. † trække. Klevenf.RJ.199) en (sig) noget paa halsen olgn., paaføre, skaffe (sig) ubehag ell. besvær. Naar hendes Far lader hende indsperre, saa kand Herren icke vinde andet ved sin Kierlighed end elske sig en Feber eller Guulsoot paa Halsen. Holb.KR.I.1. den Afsmag til Sandhed, som Hykleri har bragt eder paa Halsen. Dumetius.III.36. Wess.80. ham har du jo skaffet os paa Halsen, lille Mor. SvLa.FruG.9. ogs. (især spøg.) m. h. t. hvad der ikke volder ubehag: jeg drømmer saaledes, at jeg har drømt os et Bormesterskab paa Halsen. Holb.Kandst.III.3. jeg sender Eder en rap Skriver paa Halsen, som kan afskrive Bogen til Abbed Thorkild. Ing.VS.I.17.  træde en paa halsen, (nu sj.) undertrykke en. *(den mand) som sit Folk paa Halsen træder, | tærer Marven af sit Land. PAHeib.US.594. Han . . lod Almuen træde paa Halsen af sine tyranniske danske Fogeder. Allen.I.194. være en paa halsen, (nu sj.) søge at tilføje en skade, fortræd, ubehageligheder olgn.; være paa nakken af en; forfølge en. Ew.(1914).IV.195. det var bare Ondskab. Du veed, han har altid været os paa Halsen . . og vi har dog aldrig giort ham noget. Rahb.(Skuesp.IX.137). han var endnu ikke bleven forligt med sine Fjender; Ærkebispen var ham endnu paa Halsen. Allen.I.171. Man er os paa Halsen, vi forfølges (Chr.VI: Vi lide forfølgelse paa vor hals). Begr.5.5. 2) i udtr., der betegner sammensnøring, overhugning af halsen ell. brud paa halshvirvlerne som ensbetydende med tab af livet.    2.1) i al alm. brække ell. knække ell. (nu næppe br.) bryde halsen, faa brud paa halshvirvlerne. hand falt 3 gange af Vognen og havde nær brudt Halsen i tu af lutter Lærdom. Holb.Er.I.6. *Hielp! hielp! jeg glider. Hielp! jeg brækker Halsen. Oehl.A.78. han (blev) kjed af at leve, og saa sprang han ud fra den Tingest (dvs.: en altan) og knækkede sin Hals. Heib.Poet.V.293. Jeg knak ikke Halsen. SvLa.SD.5. overf.: ikke være i stand til at gennemføre en opgave olgn.. man har paataget sig; forløfte sig, “gaa i stykker” paa noget; især m. flg. præp. paa (sj. i). vil man oplæse en saadan Sætning af Papiret . . saa kan man let, som man siger, brække Halsen i den. Heib.Pros.VI.329. (han kunde) gøre Fjendernes Haab om, at han pekuniært vilde knække Halsen, til Skamme. Schand.O.II.76. (Michelangelo) var kommen til at male Sistina, fordi Bramante og Raffaello havde haabet, han aandeligt vilde brække Halsen paa dette Arbejde, der laa udenfor hans Fag. Brandes.MB. 208.   i udtr. for forsk. voldelige dødsmaader (dødsstraffe), fx. brække halsen paa (VSO.I.477), dreje ell. vride halsen om paa († vride halsen paa. Holb.Mel.I. 3), skære halsen over paa: Jeg skal før vride Halsen om paa hende, end hun skal faa en Politicus. Holb.Kandst.I.5. det syntes umueligt, at de, naar Dagen begyndte at bryde frem, skulde være i Færde med at bryde (Lieb.DQ.II.83: knække) Halsen paa hinanden. Biehl.DQ.III.100. det kunde blive nødvendigt at dreje Halsen om paa den Hallunk. Budde.Historier. (1892).36. Skøndt Udtrykket “at vride Halsen om paa Ungen” jævnlig høres, griber Barnemordersken kun sjeldent til denne Kvælningsmaade. KPont.Retsmed.I. 187. Herre Jesus! . . der skar han med en stor rund Bevægelse Halsen over paa Kvindemennesket. JVJens.FD.64. Feilb. jf. (sj.): *gid jeg kunde vrie | Hans Hals omkring. Hauch.DV.I.61. (nu sj.) m. præp. af, i udtr. som hugge halsen (alm.: hovedet) af en (jf. halshugge), skære halsen af (alm.: over paa) en: i dalen skal de hugge halsen af (1871: bryde Nakken paa) qvien. 5Mos.21.4(Chr.VI). hvo som offrer et Lam, er som den, der hugger Halsen af en Hund. Es.66.3. han holdt Stigen for Fuldmægtigen, der vilde gjøre Indbrud hos sig selv og skære Halsen af Drengen. Ing.LB.IV.17. han var bange for, at han skulde komme til at skære Halsen af sig. CBernh.IX.165.    2.2) i udtr., der betegner berøvelse af livet ved henrettelse, straf paa livet. Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals. DL.6–6–7. *jeg derfor eder beeder, | I spare vil min Hals, jeg haver ickun een. Holb.Paars.64. Hand blef . . dømt Ære-løs, og som en Falskener at straffes paa hans Hals. Slange.ChrIV.266. Munden taler ofte Det, Halsen maa betale (dvs.: man maa ofte bøde (med livet) for sine udtalelser), siger Ordsproget. CBernh.IV.256. (jf. Mau.6611). forbryde († forgøre) sin hals, fortabe livet. Hvo som falskeligen giver sig ud for at være i nogen Kongelig Bestilling, og den øver, have forbrut sin Hals. DL. 6–18–8. Mau.I.389. jf. forgøre 1. række (ell. strække. Gertz.A.41) hals, (jf. u. bet. 1.1-2) egl. om den, der skal henrettes: bøje hovedet frem for at modtage dødshugget, ogs. i alm.: lade sit liv. VSO. *min Hals jeg rækker | Frimodig for dit Mordersværd. Grundtv.PS.II.39. Lammet . . lægger sig ned, og rækker Hals for Kniven. Blich. (1833).II.45. Baud.GK.168. † sidde paa sin hals, afvente døden i fængslet; være anklaget for livssag. VSO. MO. jf.: Han skal, Fanden tage mig, faae at see, at jeg er ikke bange for at sætte ham ind paa hans Hals (dvs.: sætte ham i fængsel, saa han kan lide dødsstraf). Heib.Poet.I.199.    i forb., der angiver, at visse handlinger kan medføre dødsstraf ell., i videre anv., at man løber stor risiko ved visse handlinger, tilbud olgn. (især i kraftige forsikringer). give († sætte) sin hals paa noget: jeg tør give min Hals paa, at Maden kaagede over udi Kiøkkenet. Holb.Stu.II.3. Nye, forbandede Lurendreierier! – det sætter jeg min Hals paa! Ing.LB.I.86. Mau.I.389. gøre noget paa sin egen hals olgn. (ænyd. glda. d. s.; jf. være noget paa en hals ndf.; nu næppe br.) gøre noget paa egen risiko. Vil du vove det, saa maa du giøre det paa din egen, og ikke paa min Hals. VSO. jf.: Hun stiæler paa sine Medtieneres Hals. smst. koste (en) ens hals, om uforsigtig optræden olgn.: have døden til følge for en. VSO.III.K284. Man fortæller Historier om din Bedstefader, som kan koste ham hans Hals. Ing. EM.I.25. (sj.:) Buris var ikke gaaet derind, om det saa skulde kostet hans Hals (dvs.: for nogen pris). JVJens.D.8. spille paa sin hals, (nu kun dial.) være uforsigtig; vove for meget. har man Skam af at . . krybe i et Musehul, saa har man heller ingen Ære af at forsprænge sig eller spille paa sin Hals. Grundtv.Saxo.II.244. jeg véd, jeg spiller paa min Hals ved at gjøre alle Døgnets Afgudsbilleder latterlige for Damerne. sa.Breve.269. Feilb.    overf., i talem. som være (nu næppe br. bringe. Holb.Paars.156. CBernh.III.180. (nu sj.:) komme. Gram.Nucleus.331. VSO. III.K248. Drachm.M.218) om en hals (ænyd. komme, være om en hals (halsen), jf. ty. um den hals (gekommen) sein; sml. II. en sp. 344²⁴) komme (osv.) i en alvorlig knibe; være (redningsløst) fortabt. *Nu er vi om en Hals, der ligger vores Mast. Holb. Paars.16. uden hendes Bistand havde jeg været om en Hals. Pamela.I.144. om en Hals er vi her, hvis Seiren os glipper. Grundtv.Snorre.III.317. blev Høvdingen dømt fredløs, var de alle om en Hals. JOlr.SD.II.246. (være noget) paa (ell. sjældnere om. Leop.SE.32. HomoS.GL.94. Grønb.LN.86) en (ell. sin. JVJens.CT.91) hals (dannet til udtr. som gøre noget paa sin hals, spille paa sin hals (se ovf.); jf. II. en sp. 344²⁴) egl.: selv om det skulde koste en livet; være noget med liv og sjæl, i meget høj grad (undertiden m. bibet. af det ensidigt udviklede ell. til yderlighed drevne). *Han haver sin Fornuft saa længe holdt til Falds, | At han er bleven til en Stats-Mand paa en Hals. Anti-Spectator.113. (han) var en Haarkløver paa en Hals. Bagges. NK.38. Hidindtil havde Karl . . været en Viking paa en Hals. Grundtv.Snorre.II.236. (han) er Sportsmand paa en Hals. Pont.F. II.273. I sin Digtning er (Dante) Aristoteliker . . paa en Hals. VVed.RF.27. Sømænd er Dansere paa en Hals. BerLiisb. S.114. jf.: hun skrev Romaner om en Hals. Leop.SE.47.   ordspr. fals(k) slaar sin (egen) herre paa hals, se I. Fals, I. Falsk. jf.: da et Menneskes Ondskab altid slaaer ham selv paa Hals, gjorde han sig strax Umage for . . at udslette det ufordeelagtige Indtryk, hans uoverlagte Ord havde frembragt. HFEw.JF.II.199.    2.3) i forb. som have hals og haand over en (ænyd. d. s.; jf. Halsret) 1. (jur., foræld.) især om adelig: have privilegium (ophævet ved grundloven 1849) til retslig at tiltale personer, lade dem dømme og straffe (egl.: paa liv og lemmer). De, som nyde Frihed med Hals og Haand over deris egne Tienere (dvs.: godsets bønder). DL.3–2–1. Holb. DNB.665. Nørreg.Privatr.I.110. den adelige Godseier i Kongeriget . . fik Hals og Haand, d. e. den høie Øvrighedsmyndighed over sine Bønder. CPalM.O.474. 2. (l. br.) overf.: have uhindret, uindskrænket raadighed over noget. Jeg betinger mig alleene . . jus vitæ & necis, Hals og Haand over jer Kiøcken og Kielder. Holb.Tyb.V. 9. (han) gaf Galanten frie Hals og Haand og at komme stedse i hands Huus. Klevenf.RJ.3. (en) Creditor, der har Hals og Haand over mit Liv. Kierk.VI.240. Familiefaderen har Hals og Haand over (barnet), kan sælge eller dræbe det. Høffd.E.286. 3) det indvendige af halsen (1.1), dels om den øverste del af luftrøret (struben) og (eller) forbindelsesleddet ml. mundhulen og spiserøret (svælget), dels m. vagere bet. om den øverste del af fordøjelseskanalen (bet. 3.2) ell. om de dele af luftvejen, der medvirker ved stemmedannelsen (bet. 3.3).    3.1) i al alm. At gurgle, skylle, sin Hals. VSO. Thiele. III.127. Hun fik ogsaa Ild paa (cigaren), men Røgen gik øjeblikkelig i Halsen, saa der kom Taarer i Øjnene. Esm.I.48. Jesus vil ikke være Konge . . over en Bunke Mennesker, der bestandig lugte ud af Halsen af raadden Snak. VBeck.LK.I.381. Middel for ondt i Halsen (dvs.: halspine). Fruent.(1799).IV.71. Feilb. have en daarlig hals olgn., ofte have ondt i halsen ell. (jf. bet. 3.3) især: lide af hæshed olgn. S&B.   i udtr., der angiver en unormal legemlig ell. sjælelig tilstand (overanstrengelse, (stærk) ophidselse olgn.). † med aanden i halsen, forpustet. Holb.Jean.I.1 (se u. I. Aande 1.1). Herre! sagde Sancho, er det da een af de ridderlige Regler at vi skal gaae her med Aanden i Halsen paa disse Klipper? Biehl.DQ.II.49.  med graaden i halsen olgn., lige ved at græde; grædefærdig. Disse . . Ord sagde han tydelig med Graaden i Halsen. Gylb.Novel.II.263. det er til at faa Graaden i Halsen over. Vilh And.AD.71. jf. l. 28: *tidt sad mig Graaden i Halsen, | naar muntert jeg kvad. Drachm.SB.95. Graaden stod Præsteenken op i Halsen. Hun kunde daarlig faa Ordene frem. Schand.AE.369. (løbe) med tungen ud(e) af halsen, egl. om hunde: med tungen stikkende frem af mundhulen (som tegn paa, at man er stærkt forpustet ell. forjaget). (der) kom . . En løbende med Tungen ud af Halsen. Grundtv.Snorre.II. 239. jeg (har) ikke Lyst til at løbe som en Hønsehund med Tungen ud af Halsen efter Jeres Vogne. Hrz.XIII.187. Nu maa jeg rende op ad Trapperne med Tungen ud af Halsen, jeg, som ikke kan taale at skynde mig. Schand.F.202. Baronen foer om . . med Tungen ude af Halsen, ivrig som en Foreviser paa et Marked. Bang.T. 105. i udtr. som: noget sidder (ell. staar) en i halsen. Tal for Guds skyld icke meere om den Sirup, Søster, min Mave sidder mig op i min Hals (dvs.: jeg faar kvalme), naar jeg tencker derpaa. Holb. Kandst.IV.6. især om hjertet, i udtr. for ængstelse, stærk betagelse olgn.: mit Hierte sidder mig i min Hals; thi jeg skal tale med Mester Herman, og begiære hans Datter. smst.I.1. mit Hierte staar i min Hals af bedrøvelse over det, at jeg skilles ved saadan en oprigtig Ven. sa.11J. V.9. *jeg følte, Hjertet i min Hals mig slog. Heib.Poet.VII.353. *Ak, hvor de (dvs.: balkavalerer) løb og sukked | Med Hjertet i deres Hals (dvs.: heftigt forelskede)! Winth.V.121. Hans Hjerte slog helt op i Halsen paa ham, da han læste med fede Typer: Det kongelige Theater. Schand.TF. II.269. Hun saa ondt paa mig, og jeg anede, at jeg havde noget i Vente. Ved Middagsbordet sad jeg med Hjærtet i Halsen og spejdede fra den ene til den anden; det var mig ikke muligt at synke Maden. AndNx.DB.68. jf. †: hans riige Farbroder, som hand eene skal arve, gaaer hver Dag med Siælen i Halsen (dvs.: paa gravens bred). Holb.Tyb.IV.1.   m. overgang til bet. 3.2, i udtr., der angiver, at noget (især: en stump af maden) sætter sig fast i halsen. faa et (fiske)ben i halsen ┆ Tullin.II. 125 (se Ben sp.289⁵⁰). Thiele.III.117. Feilb. faa noget paa tværs i halsen olgn. Feilb. jf.: at du skal lide for din mageløse Godhed imod mig, det sidder mig paatvers i Halsen. Heib.TR.nr.50.5. Sielen er færdig at gaae ud af Livet, saa den allereede sidder ham paa tværs i Halsen (Biehl.DQ.IV.30: Struben), neppe tie Fingersbreed fra Læberne. Lieb.DQ.II.265. overf.: blive stærkt overrasket af noget; ogs.: forsnakke, fortale sig. D&H. store ord og fedt flæsk sidder ikke fast i halsen, se Flæsk 1.2. jf.: Store Ord og fedt Flæsk glider (ell. løber) let igjennem Halsen. Mau.II.368.    3.2) om munden og det øverste af fordøjelseskanalen som den vej, ad hvilken føden passerer.    i udtr., der betegner, at man spiser ell. (især) drikker begærligt ell. overdaadigt. Børn og Fruentimmer . . med deres stadige Hylen op om at faa Halsen fyldt. BBudtzMüller.Den eneste retfærdige.(1923).27. han slog den ene bajer efter den anden i halsen ┆ † i forb., der angiver, at man forbruger sit gods, sine midler til fraadseri ell. drikkeri. Det gaar Alt igiennem hans Hals. Mau.I.388. vAph. (1759). Alt, hvad han fortiener, det sætter han i Halsen. VSO. fugte, skylle, væde halsen olgn., se fugte, skylle, væde. i forb. m. tør: *Ølkanderne gik ogsaa rundt, | Og ingen Hals blev tør. Winth.HF.167. *Min (dvs.: en rævs) Bug er slunken, min Hals er tør. Rich.I.49. Du er s'gu altid tør i Halsen. Sørg for lidt Punsch Ida, saa tager vi andre et Glas med. Esm.II.182.   give hals, (jf. bet. 3.3; nu kun dial.) kaste op. vAph.(1759). VSO. Feilb. Kværnd. noget staar ell. hænger en (langt) ud af halsen olgn., som udtr. for, at man nylig har spist ell. har spist for meget af noget, saaledes at ens aande lugter deraf. Hvidløgen staaer det Beest af Halsen. Holb. Abrac.I.1. overf. (nedsæt.): være for optaget, opfyldt af noget (saa at man stadig taler om det olgn.). *Han er saa propfuld | Af sine Sønner, at hvert Øieblik | Staaer een ham ud af Halsen. Hrz.VIII.34. (hun) sagde . . om mig, at Akademiets Grammatik stod mig ud af Halsen. Schand.O.I.192.   spec. (dagl.) om luftrøret, i forb. den gale ell. forkerte hals olgn.; især i udtr. som faa noget i den gale, forkerte hals ell. (især uegl. og overf.) faa noget galt, forkert i halsen. 1. faa mad ell. drikke i luftrøret. *Paa Vandet sqvulper Skibet op og ned, | Saa faaer man Maden i den gale Hals. Oehl.HJ.91. Brown (faar Vinen galt i Halsen). Bøgh.III.252. Maden . . kan komme i “den gale Hals”, det vil sige, at den i Stedet for at passere gennem Spiserøret ned i Mavesækken gaar gennem Struben ned i Luftrøret og herfra videre ned i Lungen. OBloch.D.²I.49. han (sank snapsen) og fik den i den gale Hals, hostede og var lige ved at kvæles. And Nx.S.64. jf.: “At faa noget i Halsen”, er den populære Betegnelse for en Tilstopning af Luftrøret. Det sker under Spisningen . . f. Ex. hvis en Krumme gaar i den gale Hals. Pol.²⁹/₅1915.4.sp.3. billedl.: *Paa Verdensoxen har jeg mig forslugt | og faaet den i Halsen – i den vrange (jf. Vrangstrube). Kaalund.402. 2. uegl.: ikke ell. kun med vanskelighed kunne faa ordene frem (af fysiske ell. psykiske aarsager). Fru Rosa hjalp min Hustru paa gled, naar hun fik en italiensk Frase lidt forkert i Halsen (dvs.: udtalte den forkert olgn.). Schand.O.II.339. (han) fik Ordene i den gale Hals, hvad der førte til et Hosteanfald. Gjel.M.433. 3. overf.: danne sig et (delvis) forkert indtryk af noget; misforstaa noget; forse sig (I.2.2) paa noget. Få ham nu ikke forkert i Halsen, den lille, venlige Mand. TomKrist.LA.14. han har faaet Darwins Lære galt i Halsen. Pol.³⁰/₅1921.5.sp.6. N. N. har faaet Postgiroen galt i Halsen . . Han har nemlig forset sig paa et forkert System fra Holland. BerlTid.²⁸/₃1924.Aft.3. sp.2. jf.: (han) har faaet Værdibegrebet om (dette børspapir) i den galeste Hals. smst.¹⁵/₆ 1923.M.14.sp.2.      3.3) om struben som det sted, hvor stemmen dannes. Skriget (kom) fra Hr. Kammerraad S.s Hals. Blich. (1920).XIII.142.   give hals (ænyd. d. s.) 1. egl. om (jagt)hund: gø (jf. II. Hals, II. halse 1). Moth.H38. ReynikeFosz.(1747).436. *Hektor gi'er Hals i de ranke Rør. PMøll.I.31. PolitiE.²²/₅1922.5. talem.: naar een hund gør, giver alle hals, se gø sp.487²³. 2. om andre levende væsener ell. om ting: give en kraftig lyd fra sig; om person: skrige (op); bruge mund olgn. en Dreng . . gav Hals . . fordi en frisk føerlemmet Bonde, gav ham en Hoben dygtige Slag med en smal Rem. Biehl.DQ.I.27. jeg hørte Klokken give Hals lige over mig. CBernh.VIII.99. at malke Køerne, der var begyndt at give Hals af Utaalmodighed.Pont.F.II.73. Barnet i Vuggen begyndte at give Hals. JMichaelsen. Fra min Samtid.II.(1893).153. Motorvognene giver Hals langt ud paa Natten. Vilh And.K.II.252.   synge, raabe, le (osv.) af († med. Jer.12.6(Chr.VI). Helt.Poet.127) fuld hals (sj. af en fuld hals. LTid.1727. 135), synge (osv.) saa kraftigt, som man kan, med fuld stemmekraft. LTid.1741.457. Ew. (1914).III.300. Hotellets Tjenere . . loe af fuld Hals over den lystige Maskerade. Ing.LB.III.51. de skjendtes af fuld Hals, medens de alligevel holdt Skridt midt ad Skovveien. CBernh.XI.75. Svend sang med, af fuld Hals og af et fuldt Hjerte. Rørd. LB.148. (l. br.:) de mindre (børn) græd af fuld Hals. Drachm.VT.8. Greven (dvs.: en vagabond) hilste af fuld Hals og gav Haand. Gravl.BB.15.   det er løgn i din hals olgn., (næsten vulg.) du lyver. Holb.HP.III.7. *Hr. Medicus! Løgn i jer Hals! Wess.261. Jeg . . spurgte Kjældermanden, om han ikke meente, at der var Løgn i hans Hals. Heib.Pros.X.403. *Kun naar de siger: min Kunst var, | saa vel som mit Hjærte tilfals – | saa rejser jeg mig og raaber: | nej, det er Løgn i jer' Hals. Drachm.SB. 27. Rørd.GK.167. jf.: om fiire Dage vilde hans Modstander . . forsvare, at Frøkenen foer med Usandhed til midt i Halsen, ja endog i heele Halsen. Biehl.DQ.IV.192. lyve i sin hals (jf. ty. in seinen hals hinein lügen; nu sj.) lyve kraftigt. vAph. (1759). *Du lyver i din Hals. Oehl.DM.68. *Du lyver . . i din beskidte Hals! Den lystige Djævel.(overs.1913).44. jf.: *Det lyver du, Forvovne! i din Hals. Oehl.VI.83.   i udtr., der betegner, at man ikke kan frembringe en lyd. *naar jeg hende seer, | Da er det, som min Hals blev snøret sammen, | Og intet Ord jeg over Læben bringer. Hauch. SK.68. *ham (dvs.: en degn) Tonen fast i Halsen groer. PalM.IV.24. Ordene bleve ham næsten siddende i Halsen, da han spurgte: – Hvordan er det med Moder? Schand.TF.I.241. 4) om den del af dragt, overtøj olgn., der omslutter, dækker over halsen (1.1). Den Kiole, Trøie, Skiorte, er for viid, snæver, i Halsen. VSO. Ministeren . . hjalp ham . . Reisepelsen paa og knappede den sammen i Halsen. CBernh.VI.189. Han var knappet helt op i Halsen; intet Steds paa ham viste sig Spor af Linned. Schand.SF. 141. Indsnittet i Halsen (dvs.: paa en jakke) er 4 cm. Skrædderbogen.(1922).12. hvidt i halsen, se hvid. 5) hvad der ved udseende, stilling ell. m. h. t. brugen minder om en hals (1 ell. 3). (kun de vigtigste af de talrige anv. anføres).    5.1) om den smalle del af forsk. genstande, der forbinder disses øverste parti (ofte kaldet Hoved) med deres nederste parti.   (bygn.) partiet ml. skaft og hoved (kapitæl) paa en dorisk søjle (hypotrachelion). Sal.XVII.60.   ♫ paa strengeinstrumenter olgn.: det lange, smalle stykke, der forbinder hovedet med lydkassen. Moth. H36. *Den venstre Haand han bøied | Om Cithrens Hals coquet. Winth.X.205. Schand.SB.116. MusikL.I.314.   (fagl.) ring- ell. kraveformet metalstykke, der sidder ml. haandtaget paa en dør og dørflagen (omsluttende tværstangen). Gnudtzm.Husb.241. jf. Dørhals. D&H.I.141.   ⚔ om den indsnævrede del ml. skæftets forreste parti og kolben paa haandskydevaaben. Funch.MarO.II.55. Scheller.MarO.247. (foræld.:) den del af en bajonet, der forbinder klingen og døllen; arm (I.3.5). MilTeknO.20. det sted paa en kanon, hvor den forreste ende af forstykket (hovedet) forenes med selve forstykket; ogs. om druehalsen. MilTeknO. Scheller.MarO.   (anat.) indsnævret parti i umiddelbar nærhed af den kugleformede del af en knogle (hovedet) (collum ell. cervix). Panum.398. Brud af Laarbenets Hals. OBloch.D.²I.79.   (fagl., l. br.) den midterste, indsnævrede del af en (jærnbane)skinne; krop. Pol.²/₈1913.2.   (l. br.) som forkortelse af Tandhals. (mælkefortænderne hos hesten) ere foldede . . deres Krone er kort og ved en Indsnøring, Halsen, adskilt fra den tilspidsede Rodende. LandmB.II.197.     (l. br. i rigsspr.) (lang) stængel paa plante (jf. Hals-løg, -roe). Bogan.II.156 (se u. Frøløber). jf.: *Klinten paa sin lange Hals sig rejste for at glo. Aakj. RS.23. Feilb.   (nu l. br.) smal strimmel land, der forbinder et (især: mindre) stykke land (halvø) med et andet; landtange. Staden er paa en liden vedhengende Insul beliggende, som med Havedt paa alle Sider er omflødt undtagen ved den Norderste Side, hvor den ved en smal Hals henger ved en anden stor Insel. Pflug.DP. 552. EPont.Atlas.II.397. den smalle Hals eller Tange, hvorved Helgenæs er landfast med Mols Land. Trap.¹II.558. D&H. ogs. (l. br.): bakkedrag, landryg ml. to dale, fjorde. de (red) fra Mjovafjord over halsen til Vatnsfjord. KKålund.SS.I.326. den saakaldte Øvreby paa den bakkeformede Halvø (ved Kallundborg), der over en lavere Hals skyder sig frem mod Syd-Sydvest. AarbHolbæk.1924.53. jf. Samsøs Stednavne.(1922).VIII.    5.2) om den øverste (nederste) indknebne, sammensnørede ell. (mer ell. mindre) spidst udløbende, tapformede del af en ting.    ⚙ den tilspidsede del af en aksel, der passer ind i aksellejet (og hvorom noget andet kan dreje sig; jf. Halsleje). Haandv.281. Sal. XIV.171.    ankerhals. Wolfh.MarO. 352.   (foræld.) støbetap paa blykugle, der afknibes før brugen (jf. afhalse). MilTekn O.3.   ⚙ Borets Skaft eller Hals maa . . altid være betydelig tyndere end dets Hoved skal være bredt. Urmageri.14.   (fagl.) den bageste, nedadbøjede del af gymnastikapparatet “hesten”. Gymn.I.52.   ♫  i nodeskrift den lodrette (op- ell. nedadvendende) streg, der udgaar fra nodetegnets runde del (hovedet). Geb.MusK.4.   (især ⚔) den forreste, indsnævrede del af hylsteret paa patron, raket olgn. Cit. 1771.(SøkrigsA.²Ppp^r). Funch.MarO.I.72. Scheller.MarO.   (bødk.) den smalle del paa begge sider af bugen (2.2) af en tønde olgn. Harboe.MarO.105.    5.3) (jf. bet. 3) hvad der danner en smal indgang til noget.   (anat., vet.) om moderhals (Buchw.JS.(1725).4. Sal.²XV.930) ell. børhals (jf. Børhals) ell. om blærehals (LTid.1761.267. jf. Blærehals. Moth.B258. LandbO.I.334).   flaskehals. Ew.(1914).IV.260. *Begjærlig satte han Flaskens Hals | Til Munden. Hrz.D.II.119. Buchh.UH.7. jf.: høie Krukker med Hals. SophMüll.VO.63. Transportspande . . Mrk. indhugget paa Halsen af Spandene. PolitiE.Kosterbl.²⁹/₈1923.2.sp.2. knække halsen paa en flaske olgn., (jf. u. bet. 2.1) tømme en flaskes indhold. jeg har i Sinde at brække Halsen i tu paa nogle Bouteiller af jer gamle Viin. Holb. Bars.IV.4. det blev . . besluttet at spise Frokost paa Dækket, og da at knække Halsen paa de levnede Flasker.Blich.(1833). II.250. OscJens.IN.73.   (l. br. uden for ssgr.) smal nedgang til en kælder; kælderhals. en Kælder, til hvilken man naaede ned gennem en Hals saa dyb og mørk som en Brønd. Pont.F.II.85. jf.: højrøstede stemmer fra en beværtningshals. VVed. FF.2.   smalt farvand, der danner indløb til en fjord olgn. Helsingør (har uden tvivl) faaet Navn deraf, at den er bygget paa et Øre ved Sundets Hals eller Indløb. Both.D.I.67. nu næsten kun som stednavn (bynavn, hvor det betegner beliggenhed ved et snævert indløb), fx. Hals ved det nordlige indløb til Limfjorden (oldn. at Halsi). Sal.² X.712. Trap.⁴V.598. jf. UnivBl.I.254. 6) (til bet. 5.1; ænyd. d. s., oldn. hals, ogs. i bet. “halsbarm”)  tov, hvormed det forreste, nederste hjørne af et gaffel- ell. stagsejl ell. det luv, nederste hjørne af et undersejl bliver halet (holdt) fremefter. *Og om I udi Læe Seer Brenning uden fore, | Strax Rorit udi Læe og Halsen Vel i Boere. Cit.ca.1700.(NkS4°821. 46). vAph.(1759). SøLex.(1808). Funch. MarO.II.55. Sejlet blev strakt op i Halsen og derved mindsket. Drachm.III.188. FCCBardenfleth.Sømandsskab.II.(1899).190. ligge for styrbords (ell. bagbords) halse olgn., ligge med vinden ind fra styrbords (ell. bagbords) side. (vi) løb 10 à 11 Miles Fart for torebede Mersseil med Styrbords Halse. StBille.Gal.I.120. ligge paa el. for Styrbords Halse. TeknMarO. BerLiisb.S.9. ride en hals under olgn., se ride. jf.: Fokkehals (dvs.: fokkesejlets hals). SøLex.(1808).79. Scheller.MarO.247. Stor(e)hals (dvs.: storsejlets hals). SøLex.(1808).61. Drachm.III. 188. Scheller.MarO.247.   i videre anv.: d. s. s. Halsbarm. Moth.H36. e. br. 7) (ænyd. d. s., glda. hin grimmæ hals, oldn. (góðr, leiðr) hals) betegnelse (især nedsæt.) for en (mands)person. en gierig Hals. Nysted.Rhetor.33(jf. Gishals). Et tappert Folkefærd . . De havde sig ogsaa en Anfører, der skikkede sig for dem, en modig og forvoven Hals, om hvem man vidste tusinde snilde Historier at sige. Etlar.GH.I.49. nu næsten kun (uden for ssgr. som Brøl(e)-, Bælge-, Fylde-, Skab-, Skraal-, Slug-, Vovehals) i forb. haard hals, en haard, stridbar ell. stivsindet person (jf. haardhalset, halsstarrig). *Vel op, alle mine Mænd! | . . her er Havbor Kongens Søn, | han er fuld haard en Hals. DFU.nr.1.37. I haarde Halse . . I imodstaae altid den Hellig Aand. ApG.7.51. Den haardeste Hals jeg havde at bestille med var en af Herren Staterne (dvs.: et medlem af forbundsraadet) selv udi Holland. Holb.Tyb.II.1. *det koster kun Kong Knud et Ord at bøye | De haarde Halse, som ey falde vil tilføye. Graah.PT.II.24. *thi de var haarde Halse, | de Drotter, begge To. Ploug.I.341. slige Naturer (er) i Reglen langt haardere Halse end de oprindeligt selvtilfredse. Brandes.III.280. en Mand, der var bekendt som den haardeste Hals i Himmerland. Som ung havde Thomas Ry for Hastighed til Slagsmaal. JVJens. HF.123. jf.: *hendes Brødre var de værste Halse | Mod Jarlen. Oehl.HJ.140.1.2 739,43 træde en på halsen. ældre o.a.: Paverne traadde Keysere og Konger paa Halsen. Holb.DH.I.94. jf. sætter Eders Fødder paa disse Kongers Halse (1931: Nakker). Jos.10.24(1871).   2.2 vove sin hals, se IV. vove 1.2.    overf., i talem. 741,63ff. (være noget) om en hals. (øget brug i 20.årh.). (I. Levin) var polemiker om en hals. AaHans.(Fra Rask til Wimmer.(1937).57).   3.2 Hand drikker, til det vender i hans hals. Moth.V121.   3.3 have en tudse i halsen, se Tudse 3.4.    (sj. i rigsspr.) i udtr. holde hals , holde mund. Korch.LL.37. Hold nu Hals, Knægt. KMunk.III.135.   5.1 Halsen eller den tynde øverste Deel af Rugstraaet ved Axet. Tidsskr.f.Landoekonomie.1833.65.    (håndarb.) afstanden mellem en knap og det stof den sidder i. Hals (ved Paasyning af Knapper). En Knap .. maa ikke sidde helt ned mod Stoffet. BerlHaandarb.II.33.    articulus ... Forbindelsesled, (navnl. en Høi el. Hals imellem tvende Bierge). Arnesen.LatinskOrdbog.(1848).275.   

Hals-, i ssgr. [ˈhals-] (jf. dog halsstarrig) af I. Hals; hvor intet andet bemærkes, af bet. 1-3; ogs. (nu næppe br. i rigsspr.) Halse-, fx. Halse-sot (HesteL.(1703).B5^v), -stump (Bergstedt.A.25), jf. Feilb.IV.198.   af de talrige ssgr. er her bl. a. udeladt flg.: Hals - beklædning, -blodaare, -klædning, -muskel, -nerve, -pulsaare, -smerte, -stivhed.

I. halse, v. [ˈhalsə] -ede. (glda. halsæ (i bet. 1), oldn. halsa (i bet. 1 og 3.1); til I. Hals) 1) til I. Hals 1   (nu sj., jf.: “Gadesprog.” D&H.) trans.: falde (en) om halsen; omfavne. Moth.H42. D&H.   (sj.) refl.: strække hals; række sig. D&H. 2) (dial.) til I. Hals 3.2: sluge maden (om dyr: foderet) paa en graadig maade. Kværnd. især i forb. halse i sig. saa halsede . . han i sig som en Stork det ene Stykke efter det andet, saa Dyppelsen flød ham ned ad Mundvigerne. KlBerntsen.Æ.I.24. MDL. Feilb. OrdbS.(lolland-falstersk). 3) til I. Hals 6.    3.1) (nu næppe br.) i udtr. som halse et sejl, slække ell. strække sejlet ved at løsne ell. stramme halsen.vAph.(1759). halse Seilet. MO. halse Fokken under. Larsen. D&H.    3.2)  vende for vinden; kovende. halse med et Skib. TeknMarO.59.   især i forb. halse om ell. rundt. Harboe.MarO.477. (han) halsede . . helt rundt med Kutteren og sejlede nu haardt . . hjemad. Drachm. VT.152. Scheller.MarO.

II. halse, v. [ˈhalsə] -ede. (til I. Hals 3.3; jf. II. Hals) 1) (især jæg.) om hunde, især jagthunde, der er paa foden af vildtet: give hals; gø (jf. dobbelthalsende). Jagthunde . . gjøe ikke, de halse. Blich.(1920).XIII. 142. Hør de skingrende Horn og de halsende Hunde. HCAnd.VIII.115. Hundens Halsen. Drachm.VT.268. Tristan gaar paa Jagt og afretter sin Hund til at kunne tage Vildtet uden at halse. VVed.R.327. jf. (jæg.): Naar Raavildt raaber eller halser, giver det fra sig et hæst Brøl, i Almindelighed naar det skræmmes, uden at være klog paa, hvilken Fare det trues af. VigMøll.HJ.191.   (l. br.) om menneskelig stemme. Hvis han havde nærmet sig . . vilde han have hørt de hadefulde Stemmer halse mod hinanden. JVJens.Br.91. (sj.) om anden stærk lyd(giver): *Havet halser i Dønninger hule. Thøg Lars.ST.12. 2) udviklet af bet. 1, egl. om jagthund: løbe (gøende) i fuldt firspring efter vildtet. Jagthunde, der halser løs paa Bytte. Bang.Udv.380. (m. overgang til flg. gruppe) om person: (Johs. V. Jensen) véd endnu ikke, hvad han skal bruge sine Evner til, han halser foreløbig efter det store Bytte, den store Sensation. Rimest. DF.26.   (dagl.) især om person: bevæge sig i stærk fart (“med tungen ude af halsen”); fare af sted; ile. (markarbejderne) halsede ind til Byen fra alle Kanter (dvs.: for at undgaa uvejret). Pont.StækkedeVinger.(1881).145. Konduktørerne lukkede Dørene og Efternølerne halsede ud af Ventesalene. Bang.L.295. *(han) halser ikke Huset rundt | og øser ud sin Galde. Aakj.RS.88. dette Tog (dvs.: et ekstratog) der halsede afsted ned gennem Evropa med en blaseret Millionær. AndNx.TPP.12. der kommer P. halsende! Høm.S.232. jf.: (stormen) halsede rundt omkring Huset. Drachm. PV.162.

Halse-, i ssgr. se Hals-.