grædelig, adj. [ˈgræ·ðəli] (glda. d. s.; jf. fsv. grateliker, oldn. grátligr; nu næppe br.) som er knyttet til (vidner om, fremkalder, foregaar under) sorg og graad; bedrøvelig; sørgelig. *Hans (dvs.: Ovids) grædelige Sang fra Tomis gik tilbage, | Og kunde Medynks Graad af Rommer-Øyne drage. Lucopp.(Falst.Ovid.a8^r). PGFibiger.(Skolepro¤ gr.Kolding.1826.7). ordspr.: Den Mad vorder (bliver) ilde sunken, som grædelig ædes. Mau.2559.