II. gistne, v. (ogs. g(j)estne. MDL.161. MO.I.766. Feilb. gisne. MDL.164. Levin. FrGrundtv.LK.167. OrdbS.(lollandsk). (sj.:) gisle. AarbLollF.1923.131). -ede. (vist efter ty. (dial., især nt.) gersteln (ogs. gerste(r)n, gestern, gesseln ofl.), egl. væde m. en kost ell. visker af byghalm (ge(r)stel, gessel, af ty. gerste, byg); dial.) bestryge det raa, opslaaede brød med vand (mælk ell. lign.) og langsomt tørre det over ilden, saa der danner sig en hinde ell. skorpe paa brødet, inden det sættes ind i ovnen for at gennembages; ogs. (uden bestrygning) holde brødet for ilden, for at det kan hæve sig inden bagningen, hvorved skorpen bliver smukkere (ikke brister). Moth.G134. VSO. MDL.161.164. Feilb.BL.73. FrGrundtv.LK. 167.(ogs. g(j)estne, gisne, gisle. gistle. se ndf.).    vbs. -ing. (jf. II. grisle; dial.    ell. bag.). Spis gistlet Rugbrød. Kan taales af alle. JernbaneT.15/2 1934.11.sp.2. Gisnet Rugbrød (Sønderjysk Rugbrød). Bek.Nr.44 2/3 1944.§2. Gistling eller Gestling .. Ved den hurtige Skorpedannelse hindres Saften fra Brødet i at undvige. Nordisk Bager- og Konditor-Leksikon.I.(1948).292. jf. I min barndom kaldtes i Odense et slags rundebrød for gissenbrød. Kalk.(Kalk.II.42b,41).   

I. gisne, v. [ˈgisnə] -ede. (dannet til I. Gisning (s. d.), jf. I. gisse, forgisne; næppe ældre end ca. 1700) danne sig en forestilling ell. tanke om noget, uden at have beviser for dens sandhed. 1) (jf. I. Gisning 1; især ) i alm.: antage (5); formode; gætte. Jeg gisner, at de der omkring boende Jesviter har maaskee opdigtet dette Dievelskab. JJuel.443. Ing.D.I.231. Øvrigheds-Personerne . . syntes tilbøielige til at gisne et Selvmord. Kruse.Fortællinger.I.(1822). 146. Papiret var baade gult og skiddent, og naar jeg skal sige min Mening, saa gisnede jeg, at det kunde være et Stykke af en gammel Avis. Drachm.STL.92. (haren) er ikke saa ræd for Vand, som det efter dens Klædning og hele Levevis skulde gisnes. VigMøll.HJ.167. Han grubler og grubler, men finder ingen Bund, aner lidt, gisner noget. JohsPalM.TV.221. Det er ufrugtbart at gisne paa hvad der kunde være hændt. JVJens.NV.204. 2) †   d. s. s. I. gisse 2 (jf. I. Gisning 2). Om middagen gisnede (vi) samme stæd fra os S. O. en fierden deel Sydlig 8 miile, coursen var N. T. O. JJuel.39.

II. gisne, v. se II. gistne.