gen-oprejse, v. [-ωb- ˌrai'sə] oprejse, oprette paa ny (især overf.; jf. -rejse). genoprejse ens gode Navn og Rygte. Kaper. jf.: en Genoprejser af den sunkne Katolicisme. Brandes.X.193. især som vbs.: Genoprejsning, ofte spec. om (æres)oprejsning, satisfaktion olgn. hans salig Fader . . havde sit Huses Gjenopreisning ved en rig Forbindelse kjærere, end sin Søns Lyksalighed. Ing.EF.II.62. R Schmidt.MD.290. Haab om Genoprejsning for Nederlaget og Ulykken. Drachm.DG. 36.