I. Frem-komme, et. [-ˌkωm'ə] (vbs. til fremkomme, jf. oldn. framkoma, ankomst, opfyldelse; l. br., især anv. af sprogrensere) til II. fremkomme 2.1 slutn.: d. s. s. -komst 2.1. et Forsøg, hvis Fremkomme måske kunde give andre, mere dygtige Penneførere Lyst til at gjøre Optegnelser om vore hidtil så lidet ænsede Ømål. UnivBl.I.349. hundrede Aar efter (bogens) Fremkomme.FlensbA.⁵/₁₂1909. Till.387.sp.2. jf.: frie Personligheder ere Betingelsen for . . det aandelige Riges og dets Fyldes Fremkomme. Sibb.Moralphilosophie.(1878).3. ældre: At Luft-Electriciteten skulde kunne biedrage noget til Hagelens Fremkomme, synes troeligt. FrSaxtorph.Electricitets-Lære.II.(1803).721. Sibb.P.(1843).375. før Menneskets Fremkomme paa Jorden. Mart.Dogm.153.   

II. fremkomme, v. [ˈfr̥ɐ̤mˌkωm'ə] vbs. jf. I. Fremkomme, Fremkomst. (glda. fram kommæ, jf. oldn. framkominn, bortgangen, død) 1) til frem 3.    1.1) (sj.) bevæge sig fremad (mod et maal). *Til Lysets Væld – saa Viisdom bød – fremkom! Rein.(Rahb.LB. I.536).   (jf. frem 3.1 slutn.) m. overgang til bet. 2.1: Men finde (jordemødrene) Fosteret levendis, eller noget fremkomme, dog nær dødt, da skulle de alligevel ikke døbe det, før end det aldelis er født. DL. 2–8–8.    1.2) (nu næppe br.) til frem 3.3: komme ell. naa frem til et maal. Jeg vil haabe, at samme Bøger allerede er beholdne og vel fremkomne. Gram.Breve.12. smst.43. Storm.(Rahb.LB.II.506). 2)  til frem 4.    2.1) komme frem for alles øjne; komme til syne; træde frem; vise sig. Viintræet . . grønnedes, og dets Blomster fremkom. 1Mos.40.10. Jeg beder ydmygst, at de Folk maa fremkomme (dvs.: blive ført som vidner). Holb.Hex.V.5. strax efter fremkom mellem Buskene en heel Skare Bønderdrenge. Gylb.VIII.131. i forb. m. præp. af ell. fra: den luerøde Soel fremkommer af Østen. Bagges.L.I.35. Fra deres Skjul bagved Højen fremkom Ryttere. Goldschm.V.290. (hunnen lader) de af Æggene fremkomne Larver snylte i og leve af (miderne). NaturensV.1913.317.   spec. (nu næppe br.) om skuespiller, optrædende: vise sig (paa scenen, tribunen). Saasnart han fremkom paa Skuepladsen, begyndte alle at lee. VSO. Derpaa fremkom atter Antonia; et nyt Forsøg fra mig tonede fra hendes Læber. Hauch.I.322.   m. tingssubj.: komme ell. blive bragt frem for dagens lys; komme til almindelig kundskab. Slange.ChrIV.654. det Forrige (maa) afskaffes, at det Nye kan fremkomme. Mynst. Ref.4. 50 år er forløbne, siden foranstående arbejde fremkom. VilhThoms.Afh.II. 239. nogle i Kashgar fremkomne Dokumenter med gaadefulde Skrifttegn. smst. III.301.    2.2) (nu l. br.) især efter præp. af: blive frembragt (af noget andet); blive til; opstaa; skabes. det, som fremkommer af uægte Skud, skal ikke slaae Rod i Dybden. Visd.4.3. intet levende kand fremkomme af en død Materie. Holb.Ep.I.277. *Der, hvor du (dvs.: Venus) smiler, | Livet fremkommer. PalM.III.19. m. person-subj.: der fremkom (1871: fremstod) en prophete. 1Makk.4.46 (Chr.VI). Hvad betyder da denne Vanddaab? Den betyder, at . . et nyt Menneske daglig skal fremkomme (1909: komme frem) og opstaae, som skal leve evindelig for Gud i Retfærdighed og Reenhed. Katek.§109.    2.3) i forb. fremkomme med, bringe; komme med. (ofrene kan ikke) forsone dem, som dermed fremkomme (1907: træde frem). Hebr.10.1.   nu kun overf., m. h. t. meddelelse, ytring olgn.: fremføre; fremsætte. Jeg er vis paa, at hun fremkommer med en Elskovs Erklæring. Holb.Sgan.12sc. Grundtv.Kvædl.160. I 1911 fremkom en anden svensk Geolog . . med en Oversigt. NaturensV.1912.329. han fremkom med nogle dumme bemærkninger ┆