fortræden, adj. [fωr- ˈtr̥æ^?ð(ə)n] (ogs. fortraaden, -trodden: Wing. Curt.129. Worm.Sat.50. Feilb.I.360. fortrøden: Moth.T161. VSO.II.249. Winth.XI. 104. MO. Feilb.IV.157 (jf. ufortrøden). ogs. fortreden (se ndf.)). intk. -t ell. † d. s. (Worm.Sat.50). gradbøjn. (sj.) fortrædnere (Mynst.Præd.II.184), -nest (Ew.(1914).III. 252. Rahb.Tilsk.1798.270). (glda. fortruden, -troden, -trøden (bet. 1), ænyd. ogs. (vist ved tilknytning til Fortræd, fortrædelig) fortreden, fortræden (ogs. i bet. 2); vist efter mnt. vordroten, jf. nt. verdraten, verdröten, ty. verdrossen; egl. perf. part. til fortryde; sml. ænyd. traaden, trøden, fsv. þrutin, genstridig, uvillig, samt jy. fortrødt, vred, sørgmodig, angerfuld (Feilb. u. fortrudt)) 1) (nu kun dial.) ikke rede til ell. glad ved at gøre noget; uvillig; trodsig; ogs.: uvillig, træg i sin optræden; tvær; ugidelig; doven (jf. fortrædelig 1); ofte i forb. m. præp., især til. hand er fortrodden til alt det hand skal gøre. Moth.T157. (bønderne) findes ganske modvillige og fortrædne med Bygningsmaterialier til Kirkerne efter Loven at føre. Anordn.¹³/₁₂1701. de skjønne Billeder (i hans) Historie-Bøger . . som han forklarer for (børnene): heri bliver han . . aldrig fortræden. Ew.(1914).V.121. Hun er meget fortræden til alt sit Arbeid. VSO. *(hjorten) letted | Kun fortrøden sin Fod. Winth.HF.18. Feilb.(u. fortrodden). OrdbS. (fynsk). 2) (nu sj. i rigsspr.) d. s. s. fortrædelig 3 (ofte i forb. m. præp. over). Mester Gert selv har endnu ikke talt med Jomfruen derom (dvs.: om giftermaal), hvorudover Forældrene paa begge sider ere meget fortrødne. Holb.GW.(1724).1sc. sa.HP.II.5. saa fortræden og saa taus som en Magister, der er bleven deduceert til absurdum. Ew.VIII.27. Fortræden over den Omgang jeg mødte paa min Rejse.Politievennen.1799/ 1800.1270. vennefuld fjernede hun enhver Ting fra hans Side, som kunde gjøre ham fortræden og nedslaaet. Blich.II.555. saa blive de fortredne og skjendes.Kierk.VIII. 60. Da hans Kone var død, og der var Vanskeligheder . . med at faa Kisten ud gennem det snævre Vindue, sagde han: “Ja, sær og fortræden har du været alle dine Dage”. Halleby.54.   som er fuld af, vidner om fortrædelighed. *I en fortreden Tone. ChrBorup.PM.164. bleggult, rynket, fortrædent saae (ansigtet) ud. Blich.I.67. Stemningen (var) mørk, misfornøiet og fortræden. Allen.I.174. 3) † d. s. s. fortrædelig 4. (den) fortrædne Tvang, som jeg hidindtil havde staaet i, under mine Forældre og Lærere. Ew.VIII.50. *(han kløvede) Et ret fortredent, knortet Stykke Brænde. TBruun.I.208. *Alt hvad han søgte, ene var at fylde | Et ellers tomt, fortrædent Øieblik. smst.339. (jf. trøden ).   

fortrøden, adj. se fortræden.