I. for-spænde, v. [V.1.2] [-ˌsbæn'ə] præt. -te, -spandt (Schand.SD.119). vbs. -ing (VSO. MO. LandbO.II.217), jf. Forspænd. befæste (trækdyr) ved seletøj olgn. til et køretøj, en plov osv., saaledes at de sættes i stand til at trække; spænde for. (især i perf. part. brugt som adj., jf. MO.). 1)  m. obj., der betegner trækdyr. (Kalk.V.297). Hauch. I.125. *Stille! jeg hører en Smelden og Kalden; | Heste blive forspendte: “Hyp! vil du gaae!” Hrz.D.I.183. 2) (Levin: “Vognen er forspændt. Men: Hestene ere spændte for”; nu især  ell. dial.) m. obj., der betegner køretøj olgn. *i en Art af Karre . . | Forspændt af (nu: med) tvende Krikker. Bagges.II.19. derpaa stege vi i de forspændte Slæder og glede fejende afsted. Blich. (1846).III.40. lad min Vogn forspænde, Du skal vende tilbage til mit Huus. Bagger. I.24. JakKnu.G.64. jf.: *dem, der forspandt Baaden | med Dampens Hest saa smukt. Schand.SD.119.  3) uden obj. Der er fórspændt. MO. har I forspændt? (ogs. spøg.: har I brillerne paa? sml. u. Forspand slutn.) Feilb. jf.: “Har vor Mor nu noget at sætte for os, saa har vi spændt for (dvs.: er færdige til at spise),” føjede han til, og snurred sig med et lækkersultent Blik om mod Kjøkkendøren . . Forsamlingen gjorde unægtelig i Øjeblikket et forspændt Indtryk. Aakj.VF.33.3 uden obj. køre før der er forspændt (: gøre sit arbejde uordentligt) , se II. køre 5.2.   

forspændt, part.adj. (efter eng. prestressed, jf. -spænding S; kan ikke med sikkerhed skelnes fra II.forspænde 1; tekn.)
især i forb. forspændt armeringsjern, beton olgn. en stigende Anvendelse af forspændte Jern, d.v.s. Jern, der under og efter Betonens Hærdning er underkastet visse Trækspændinger. IngBygn.1939.112.sp.1. Fuldt forspændt kaldes Betonen, hvis den under Brugslasten er fri for Trækspændinger. Betontekn.(1954).52. Hærdet glas (forspændt glas), tykkelse 4-7 mm .. er meget elastisk. JesperEngelst.Jeg har et hus.(1956).130.sp.2.