forskrumpet, part. adj. [fωrˈsgrom'- bət] († forskrumpen. Moth.S371). (af VI. for- 2.3 og skrumpe; jf. ty. verschrump(f)en; l. br.) bøjet og sammenkrøben (p. gr. af alder, sygdom); indskrumpet. hendes forskrumpede Skikkelse. AGnudtzm.SR.12. Forskrumpes .. Forskrumpet .. Forskrumpning. Amberg.(1810).