form-bunden, part. adj. [2.2 og 3] at give det blot to Gange afgivne formløse Løfte retsstiftende Kraft til Fortrængelse af de formbundne Kontrakter. EMøller.Dækningsadgang.(1892).19. de regulære fjender, med hvem vi har formbunden fejde. Grønb.PR.27. jf.: Menneskehedens Udfrielse fra Fordomsfuldhedens og Formbundethedens Fangebure. Tilsk.1918.I.246. LSal.XI.503(om poesi ).