I. forlænge, v. [fωrˈlæɳ'ə] præt. -ede ell. (sj.) -de (PalM.VI.221). vbs. -else (s. d.) ell. -ning (s. d.). (ænyd. d. s., fsv. forlängia, jf. glda. forlænge sig fra, holde sig borte fra; fra mnt. vorlengen, jf. forlange; sml. forlænges, forlængere) 1) give større udstrækning i længden; gøre længere (i rum). Man bedækkede en Hæst med et hvidt Linklæde, som hang ned til Jorden, og med samme Klæde forlængede Hæstens Øren, saa de saae ud som Æsels-Øren. Holb.Hh.I.290. Hvorledes reises en perpendicular fra Enden af en given Line, naar dend ej kand forlænges? Sylvius.Geom.23. At forlænge en Kiole, et Skiørt, et Reeb. VSO. Muren skal forlænges 3 Alen til denne Side. MO. vejen er blevet forlænget ┆ refl.: *(dalen) i Fjernets lyse Taage | Sig uendelig forlængde. PalM.VI. 221. en nysgerrig Tilskuer, hvis Hals synes at forlænge sig . . i Nyfigenhed. VVed.BB. 400.   forlænge en brøk, (jf. forkorte en brøk u. forkorte 2.1; regn.) multiplicere tæller og nævner m. samme tal; udvide en brøk. RegnebMell.I.5.   særlige forb. m. part.   forlænget som adj.: forlænget blomsterstand, (bot.) blomsterstand, hvor hovedaksen har udstrækning i længden, saa at blomsterne fremkommer den ene over den anden (jf. forkortet blomsterstand u. forkorte 1). Lange.Flora.XXXIII. den forlængede (ryg)marv, (anat.) den nederste del af hjernen, som forbinder hjernen m. rygmarven. KbhSkild.1805.1607. OBloch.D.²I.34. 2) give større varighed; lade vare længere. (præsterne) skulle ej giøre deris Prædikener alt for vitløftige, og ej dem over een Time forlænge. DL.2–4–11. Paulus . . forlængede Talen (1907: blev ved med at tale) indtil Midnat. ApG.20.7. Holb. Kandst.II.3. vi forkorte vort Liv for at forlænge vor Berømmelse.Tullin.II.69. den øiensynlige Lyst, hun havde til at forlænge mit Besøg. CBernh.X.70. Undervejs blev Marie syg, saa Rejsen blev meget forlænget. JPJac.I.248. forlænge en Veksel (dvs.: prolongere den). D&H. jf.: For ikke at forlænge en mulig Misforstand, vil det maaskee være nyttigt at sige, at (osv.). Ørst.II.165. (spec.:) Livrenten kaldes forlænget, naar den udbetales sidste Gang i den første Termin efter Livrentenyderens Død. VortHj.III2.100.   refl. forlænge sig ell. pass. forlænges, (nu l. br.) trække ud. Samtalen forlængedes til ud paa Natten. Mynst.BlS.III.214. Min Fraværelse forlængede sig til over fire Aar. Gylb.V.87. Denne Dispute . . forlængede sig endnu noget. smst.XI.100.   forlænge livet ell. (især bibl.) ens dage olgn., give et længere liv. Ær din Fader og din Moder . . paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet.5Mos.5.16. hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv (dvs.: leve længere)? Job.6.11. *en Mage, | Som . . ved en kiærlig Omgang kand | Forlænge ham hans Dage. Wadsk.122. *Gud forlænge Kongens Aar. Grundtv.PS.VI.172. der er opfundet flere midler, som angives at kunne forlænge livet ┆   forlænge en lyd, stavelse olgn., (især fon.) gøre den længere i udtalen. VSO. Et ord som væmmelig kan forstærkes ved at forlænge m-et. SandfeldJens.S.56. jf. bet. 1: Adskillige Skribentere have i vor Tiid forsøgt at udfinde den Hebraiske Poësies Regler, sær i Versenes Riim, og til den Ende kortet og forlænget Ordene. Holb.JH.I.253.  3) † vente med; opsætte; udsætte. Tiden til Sammenkomstens Begyndelse hafde Kongen bestemt . . at skulde være den 15. Decembr. . . Men da de Svenske besværede sig, at saadan Tiid faldt dennem meget u-beqvem, blef den først forlænget indtil den 15. Januarii og endeligen . . fastsatt at skulde være den 8. Februarii. Slange. ChrIV.1281. smst.1282.  4) (farv.; nu næppe br.) fortynde (farvevædsken). CVarg.Farve-Bog.(1773).87.1 647,43 i særlige forb. den forlængede (ryg)marv. (jf. Langhjerne, Rygmarvsforlængelse ). Medulla oblongata, den forlængede Marv. Anat.(1840).II.30.    forlænget arm, (jf. eng. extended arm, ty. verlängerter arm ) overf. om en udvidet magt ell. indflydelse. kundens ros kan ikke blot være “den trykte reklames forlængede arm”. Geiger.KritikRekl.(1943).28. et land .. hvor domstolene ikke er andet end politiets forlængede arm. Information.27/8 1969.8.sp.2.   3 opsætte; udsætte. HolbO.   4 (ældre farv.) fortynde (farvevæsken). (jf. lang 1.8 slutn.).   

forlænges, v. [fωrˈlæɳ'əs] -tes ell. †  -des (Slange.ChrIV.1106.1380). vbs. jf. Forlængsel. (ænyd. forlænge(s), glda. forlænges; vist af glda. forlænge (se u. I. forlænge) ell. omdannelse af forlange (1); jf. I. forlængs; nu kun poet. ell. højtid.) føle længsel; længes. (ofte i forb. m. efter). han forlængtes (1907: længtes) efter Eder alle. Phil.2.26. (kejseren) ynskede, at Kongens priselige Omsorg og Møye motte bekomme det Udfald, hvorefter hand og alle forlængdes. Slange.ChrIV.1106. Paa det at I ikke skulle forlænges, eller græmme eder plat. Oehl. VS.13. hvo har forlængtes efter Gud i inderste Hierte? Mynst.Præd.I.80. Creaturet forlænges og sukker efter Forløsning, ligesom Menneskene.Hauch.VII.367 (efter Rom. 8.19, se u. Forlængsel). *Som Vægteren længes i Natten her | Mod Himlens deilige Morgenskjær, | Forlænges jeg mod mit Fædreland. FrHamm.TB.67. naar han ikke mere forlængtes efter at see de Elskede, naar han var hos dem. Kierk.V.112.   upers. mig forlænges (1907: jeg længes) efter at see Eder. Rom.1.11. Mig forlænges at vide, om Gunvar er mig tro. Oehl.HrS. 288. *Saa hiertelig mig forlængtes | Alt efter en Menneskerøst. sa.RE.183.